Lidl-Treks Mattias Skjelmose og resten af feltet kunne ikke stille noget op over for kometen Paul Seixas, der vandt Fleche Wallonne.

På TV 2 fortæller Skjelmoses holdkammerat Albert Withen Philipsen, at den danske stjerne ikke blev placeret ordentligt i den afgørende fase, og det gjorde, at der var for langt op til at kæmpe med om sejren.

»Jeg er ked af, at jeg ikke kunne levere ham ordentligt,« lød det ærligt fra det unge talent.

Skjelmose kørte sig dog flot op trods det dårlige udgangspunkt og endte som nummer fem i den belgiske forårsklassiker, der især er kendt for den frygtede stigning Mur de Huy. 

På søndag kan man se en længe ventet duel mellem Tadej Pogacar og Seixas, når klassikersæsonen slutter med monumentet Liège-Bastogne-Liège.

1. Paul Seixas (Decathlon-CMA CGM)
2. Mauro Schmid (Jayco-AlUla), +3"
3. Ben Tulett (Visma-Lease a Bike), +3”
4. Benoît Cosnefroy (UAE Team Emirates-XRG), +3''
5. Mattias Skjelmose (Lidl-Trek), +8”