Han kan se målstregen forude. Den, han har tænkt på hver eneste dag i tre uger.
Hans store drøm er kun få sekunder væk. Sekunder, han aldrig kommer til at glemme.
Ifølge den danske cykelstjerne Jonas Vingegaard er der nemlig ét øjeblik, der overstråler næsten alt andet, han har opnået i livet.
»Lige dér gik det op for mig. Det var så stort, at det stadig er svært at tro på,« lyder det fra den 26-årige dansker til B.T. om øjeblikket, som han stadig får gåsehud af at tænke på.
Den del vender vi dog tilbage til.
For Jonas Vingegaard er nomineret til B.T. Guld – 'sportens egen pris', hvor 40 af Danmarks bedste atleter stemmer og dermed tildeler prisen – for sin historiske Tour de France-sejr i 2022.
En sejr, der kom i hus efter tre ugers drabelige kampe med den slovenske rival Tadej Pogacar.
Inden da havde hele Danmark sendt den danske Jumbo-Visma-stjerne og resten af Tour-feltet af sted mod de franske landeveje efter flere dage med en gigantisk rød-hvid cykelfest.
Cykelfeberen startede allerede, da en dybt rørt Jonas Vingegaard stod på scenen i Tivoli og modtog flere tusinde danskeres hyldest, mens tårerne trillede ned ad kinderne.
Og feberen nåede nye højder to dage senere, da han rullede ud på første etapes enkeltstart til synet af et enormt menneskehav i København.
»Jeg var så koncentreret om at køre det perfekte løb, så jeg tænkte ikke så meget over stemningen lige dér. Jeg forsøgte at huske ruten og gøre mit bedste. Men så rullede jeg af sted, og så kunne jeg jo umuligt undgå at lægge mærke til de mange mennesker,« fortæller Tour-vinderen.
Herfra var starten på én af cykelhistoriens mest intense dueller skudt i gang. Vingegaard mod Pogacar.
Derfor var det da også en gigantisk forløsning for den danske stjerne, da han på 11. etape af verdens største cykelløb endelig fik sat sin rival og i stedet kunne køre alene mod toppen af Col du Granon, hvor den gule trøje ventede:
»Jeg tænkte kun på at køre stærkt og få så mange sekunder på Pogacar, som jeg kunne. Jeg skulle bare holde den hele vejen til toppen og fortsætte igennem smerten.«
Og netop derfor ville han da også hurtigst muligt fejre etapesejren med dem, der betyder mest for ham.
»Jeg var glad og lykkelig over, at det lykkedes, så jeg måtte bare ringe og snakke med Trine og Frida (hans kæreste og datter, red.). Det betyder alt for mig at have dem med på sidelinjen. Det er dem, jeg gerne vil dele alt det her med,« forklarer Jonas Vingegaard.
Med den gule trøje trukket over hovedet ventede der dog flere dueller med den slovenske UAE-stjerne, som konstant sad klistret til danskerens cykel.
Lige indtil der pludselig gik et chok gennem hele verdens cykelfans. Tadej Pogacar var styrtet på Col du Spandelles.
Og Jonas Vingegaard havde pludselig en gylden mulighed for at stikke af fra sin rival.
Men han tog i stedet et helt andet valg. Et valg, der allerede er blevet beskrevet som et ikonisk sportsøjeblik.
For danskeren ventede på sloveneren. Han ventede på sin direkte konkurrent til Tour-sejren.
»Det var det rigtige at gøre i den situation. Jeg ville ikke køre, når han var styrtet. Og han sagde jo også tak til mig, da han kom tilbage,« fortæller Jonas Vingegaard, der efterfølgende kunne række armene i vejret på det mytiske bjerg Hautacam og juble over sin anden etapesejr.
Og derfor var danskerens Tour-drøm så tæt på, som den overhovedet kunne komme. Det kunne kun gå galt på 20. etapes enkeltstart.
»Jeg kan huske, jeg tænkte: 'Hvad nu, hvis jeg havde en dårlig dag?'. Og på grund af det ville jeg lægge hårdt ud, ikke tænke for meget og så undgå at satse,« lyder det videre.
Men den hårde udlægning var lige ved at koste alt, da hele Cykeldanmark fik kaffen galt i halsen og nærmest efterladt i choktilstand foran tv'et.
På sidste nedkørsel var det nemlig kun et mirakel, der afholdt Jonas Vingegaard fra et brutalt styrt.
»Jeg kørte mig så langt ud, at dét at køre nedad, blev lidt svært. Og derfor missede jeg et par sving. Jeg tog for mange risici i forhold til, hvad der var nødvendigt. Men ville jeg gøre det igen? Ja, det ville jeg nok,« fortæller han om det chokerende øjeblik.
Men han klarede den. Han var kun få sekunder fra den ultimative triumf.
Og da han krydsede målstregen, stod han midt i det øjeblik, han altid havde drømt om. Tour-sejren var hjemme.
»På en måde var det så svært at forstå i det øjeblik. Det er så speciel en følelse, og sådan har jeg det stadigvæk nogle gange,« fortæller danskeren, der blev overdynget med kram fra kæresten, da han krydsede målstregen:
»Der var helt klart en masse følelser. Det var noget, vi begge havde kæmpet og ofret meget for i lang tid. Og at se mine piger i det øjeblik, det var meget rørende.«
Dagen efter ventede der blot en paradekørsel til Paris, inden Jonas Vingegaard kunne træde op øverst på det ikoniske podium midt på Champs-Élysées med sin datter på armen.
»Jeg vidste med det samme, at hun skulle med på podiet,« forklarer danskeren om den aften, hvor han blev mødt af et overvældende rød-hvidt syn i den franske hovedstad:
»Det var den perfekte afslutning. Det startede i Danmark, og det sluttede i 'Danmark'.«
Jonas Vingegaard er den tredje – og dermed sidste – nominerede til B.T. Guld 2022. De to øvrige nominerede er Viktor Axelsen og Holger Rune.
'Sportens egen pris' uddeles 7. januar ved SPORT 2022-showet i Herning.
