Det blev ikke det resultat, som danske Michael Valgren havde håbet på, da VM i linjeløb søndag blev afviklet i Bergens gader. Det så ellers lovende ud, da den danske Astana-rytter satte et angreb ind 12 kilometer fra målstregen, men i finalen var benene tømt – og Valgren endte på en beskeden 21.-plads.

Men skuffelsen har tydeligvis hurtigt lagt sig. For sent søndag aften annoncerede Michael Valgren en særdeles lykkelig nyhed på sin Instagram-profil.

Den 25-årige thybo er nemlig blevet forlovet med sin kæreste gennem flere år, Sissel Hundahl.

»Forlovet!! Følte, at det var det rigtige tidspunkt at annoncere det på, nu hvor jeg ikke vandt guld i dag. Men jeg vandt hendes kærlighed. For evigt, for evigt min,« skriver Valgren som tekst til et billede af cykelstjernens kommende kone, der viser forlovelsesringen frem.

Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Michael Valgren, der to gange har vundet etapeløbet Danmark Rundt, kørte i sommer Tour de France for tredje år i træk. I 2014 deltog han også i det store spanske etapeløb, Vuelta a España. Han er desuden et af de helt store danske håb i de traditionsrige forårsklassikere.