Michael Rasmussen afslører, hvordan han snød dopingkontrollen i sin aktive karriere, hvor han dopede sig i 13 år.
Michael Rasmussen forklarer til Ekstra Bladet, hvordan han sagtens kunne undgå at blive opdaget, selvom han testet i et hav af dopingkontroller.
Kyllingen siger til avisen, at han brugte en del ulovlige stoffer, som man ikke kunne teste for - og at han med eksempelvis EPO, som man kan spore i en dopingtest, blot skulle stoppe med at tage det forbudte stof i rette tid før et løb.
- Men det var bare et spørgsmål om at stoppe med at tage det i tide. Desuden har jeg aldrig været en rytter, der har taget chancer. Jeg har altid været meget påpasselig, siger Rasmussen, mens han samtidig understreger, at han aldrig var nervøs for at gå til dopingkontrol.
Kyllingen forklarer samtidig, at det biologiske blodpas, som blev indført i 2008, slet ikke har den virkning, som det var tiltænkt.
- Det biologiske pas kan bruges et stykke hen ad vejen. Det lægger måske en dæmper på tingene, men det er absolut ingen garanti for, at cykelrytterne ikke får foretaget blodtransfusioner undervejs, siger Michael Rasmussen til Ekstra Bladet.
