90 millioner kroner lyder budgettet.

Og det er dermed de penge, som staten regner med at kaste efter den danske Tour de France-start, som finder sted i Danmark i 2021.

Det fortalte erhvervsminister Rasmus Jarlov (K)  på anledning af B.T.s spørgsmål ved dagens pressemøde.

Og det er et fund for de penge, mener Rasmus Jarlov, som tror på, at pengene bliver tjent ind igen gennem turister og reklameværdi.

»Det er ubetaleligt, at vi får den eksponering,« siger han blandt andet.

Han fortæller, at Danmark ikke behøver bygge hverken veje eller andet for at huse de tre etaper, og det medvirker til, at budgettet ikke er større. Tour-bossen Christian Prudhomme fortalte også, hvorfor valget faldt på Danmark. Det kan du læse om her.

Første etape bliver kørt i Københavns gader, og der bliver tale om en 13 km lang enkeltstart i hovedstaden.

Anden etape får startby i Roskilde, hvor rytterne bliver sendt ud på 190 km, inden de kommer i mål på Fyn.

Tour de France direktør Christian Prudhomme, Københavns overborgmester Frank Jensen, statsminister Lars Løkke Rasmussen og erhvervsminister Rasmus Jarlov holder pressemøde om Tour de France på Københavns Rådhus, torsdag den 21. februar 2019. Kronprins Frederik er også til stede. Tour de France har meddelt, at cykelløbet i 2021 starter i Danmark.(Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2019)
Tour de France direktør Christian Prudhomme, Københavns overborgmester Frank Jensen, statsminister Lars Løkke Rasmussen og erhvervsminister Rasmus Jarlov holder pressemøde om Tour de France på Københavns Rådhus, torsdag den 21. februar 2019. Kronprins Frederik er også til stede. Tour de France har meddelt, at cykelløbet i 2021 starter i Danmark.(Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2019) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Tredje etape bliver med Vejle som startby, mens Sønderborg får æren af at blive målby i den sidste etape på dansk grund. Distancen på tredje etape bliver 170 km.