Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det er egentlig bare et spørgsmål om at kigge på fakta, og så vil man se, hvem der er historiens bedste danske cykelrytter i forårsklassikerne.

- Det er jo svært at komme udenom, siger Rolf Sørensen, da han hører, at hans kolleger i branchen alle sammen har stemt på ham, som historiens bedste danske klassiker-rytter.

Uden at det skal lyde alt for selvhævdende, så er Rolf Sørensen enig i, at han har leveret historiens største danske resultater i klassikerne. Flandern Rundt i 1997 og Liege-Bastogne-Liege i 1993 som de største.

- Jeg er stolt over, at det kunne lade sig gøre. Det har altid været mit mål for mig at vinde de løb. Der er kun nogle få ryttere i historien, som har vundet både Flandern Rundt og Liege-Bastogne-Liege. Nu om dage er det sjældent, at en rytter vinder løb både i de flade klassikere og i Ardenner-klassikerne. Jeg er i virkeligheden mest stolt af, at jeg kunne kombinere de to forskellige typer løb.

Rolf Sørensens første store sejr var Ardenner-klassikeren Liege-Bastogne-Liege i 1993, som han vandt efter et langt og drabeligt udbrud, hvor han kæmpede med blandt andre Zülle og Romminger undervejs. Det er dog Flandern Rundt-sejren i 1997, som han er mest stolt af.

- Hvis jeg kigger på det i dag, hvor jeg også har erfaring som kommentator, så vil jeg sige, at Flandern Rundt er det sværeste cykelløb at vinde i verden. Liege-Bastogne-Liege er også svært, men i Flandern Rundt skal man være en komplet rytter. Man skal kunne køre lidt opad, man skal kunne køre på småveje og grus osv. Der er nærmest ingen af Tour de France-rytterne, som stiller op til sådan et løb, hvorimod i Liege-Bastogne-Liege er det en blanding af flere forskellige ryttertyper.

- Derfor er Flandern Rundt det ultimative løb i min bog. Jeg kørte løbet første gang, da jeg var anden-års-professionel som 21-årig. Jeg fik en ordentlig røvfuld, men kom igennem løbet. Allerede året efter blev jeg nummer tre, og så har jeg haft omkring 10 top-10 placeringer. Jeg har hele tiden ligget omkring toppen, og jeg vidste, at det var muligt at vinde. Jeg skulle selvfølgelig have det fornødne held, og da det så endelig lykkedes, var det en kæmpe forløsning for mig.

Da Rolf Sørensen vandt sejrene i de glade 90ere havde cykelsporten endnu ikke mistet sin uskyld. I dag har syndefaldet ændret markant på det romantiske billede. Doping var en udbredt del af sporten, og Rolf Sørensen indrømmede for nylig, efter et langt tilløb, at han også dopede sig til at vinde cykelløb.

- Det var en svær tid i sporten, men os, der kæmpede om sejrene, var nok på lige fod, ligesom de var i Tour de France, siger han i dag om den doping, som prægede sporten.

At han selv tog doping for at vinde gør ikke hans stolthed mindre, fordi han mener, at han konkurrerede på de vilkår, der var i cykelsporten på daværende tidspunkt.

- Sejrene er jo i hvert fald ikke blevet taget fra mig, og det er ikke noget, jeg tænker over i dag.

Andre læser også