Bjarne Riis udlægger her teksten for, hvordan Jonas Vingegaard og Visma-Lease a Bike skal forsøge at få skovlen under Tadej Pogacar på Tourens kongeetape.
18. etape er en vanvittig etape og den, Visma har sat en masser krydser ved. Løbets absolutte kongeetape.
Der er faktisk kun én ting at gøre: at gøre løbet hårdt og slagte Pogacar tidligt. Det kræver, at Visma tager handsken på og arbejder alle mand som et hold. Hvis Pogacar skal knækkes, kræver det en stor holdindsats, at Jonas trætter Pogacar og kører fra ham. Det er bare om at komme derudad.
Torsdag bliver det afgørende at have det rigtige mindset. Jonas ved, hvad der skal til, men han må for alt i verden ikke være bange for at miste noget. Han skal tænke, at det kommer til at gøre ondt. Men at det er ham, der kommer til at gøre ondt på de andre.
Jonas skal tro på det og gøre, som han gjorde på Mont Ventoux. Han skal bare køre tidligere.
Han skal køre sig i hegnet, for der er ikke noget at vende sig om efter. Der er ingen risiko for, at han bliver indhentet bagfra, for ingen er tilnærmelsesvis så gode som ham. Det er all in.
Det er svært at lægge en helt specifik plan, for det afhænger af, hvordan løbet udvikler sig. Men Visma skal se, om de kan få et par mand med i udbruddet, og i så fald gør UAE det nok også.
Det er dog ikke givet, at det kan lade sig gøre, for det kræver, at Jonas’ holdkammerater får lov at køre. Det er Pogacar og UAE, der har alle kortene på hånden. Hans opgave er meget klar: Han skal følge Jonas og ikke tabe fire minutter de næste to dage.
Det lyder overskueligt, men når man går kold på så vilde stigninger, som feltet rammer torsdag, så går man altså kold. Pogacar ligner bare ikke en, der gør det, og slipper han Jonas, er det slet ikke givet, at han taber fire minutter.
Visma skal sørge for et vist tempo allerede fra første bjerg – der skal ikke angribes – bare holdes et godt tempo.
Jonas skal håbe, at Matteo Jorgenson, Adam Yates og Sepp Kuss har benene til at lægge et ordentligt pres på dagens anden stigning, Col de la Madeleine. Umiddelbart ville jeg begynde at skrue på efter 5-7 kilometer. Måske endda før afhængig af situationen.
Her skal Visma lægge pres på og se, om de kan få Pogacar i krisetilstand. Presse ham, så han ikke får spist og drukket det, han skal. Visma skal stresse ham med højt tempo og accelerationer, for det er den slags ting, der skal til for at knække ham. Målet skal være at få ham isoleret.
Col de la Madeleine er benhård og en led satan. Den er lang og uoverskuelig, og hvis Pogacar allerede mærker fatigue dér, så bliver det en kæmpe mental opgave for ham. For derfra er der stadig umådeligt langt hjem, og så er det dér, man knækker.
Er det lykkedes Visma at få ryttere i udbrud, skal satellitrytterne forsøge at ramme Jonas omkring den sidste tredjedel af Col de la Madeleine – og så på toppen. Alt andet lige er det vigtigt at få Jonas’ folk i udbrud så langt ud som muligt, for man kan altid få dem til at stoppe op.
Men det er svært at give dem nok tid ude foran. For når feltet sætter tempoet op, og der bliver åbnet op, så bliver de hurtigt indhentet.
Lykkes det ikke at få to mand med i udbrud, så må Visma gøre det, der skal til. Det er på med handsken og presse på de rigtige tidspunkter. Der er ingen grund til at vente for længe.
Den sidste stigning siger sig selv. Col de la Loze er lang, udmarvende og bliver finalen for en modbydelig dag. Og så er det formentlig her, Jonas kan sætte kniven ind på Pogacar.
Det bliver den stærkeste, der vinder. Mand mod mand.
I det hele taget handler det om akkumuleret fatigue her sidst i Touren, og derfor kan alt ske på den slags etaper. Jeg glæder mig til at se, hvordan det hele udspiller sig.
Du kan selvfølgelig følge hele etapen i vores liveblog på bt.dk.