Bjarne Riis brugte sjældent store gloser, da han i TV2 Sports studie forud for lørdagens Vuelta-etape gav sin klare mening til kende omkring Tinkoff-Saxos manglende forlængelse med danske Matti Breschel.

Den danske Tinkoff-Saxo-rytter ved endnu ikke, hvad den kommende sæson indeholder for ham, da han reelt står uden kontrakt. Og det er noget, den tidligere Team manager på Tinkoff-Saxo, Bjarne Riis, slet, slet ikke kan forstå.

»Jeg ved, at Matti har spurgt efter tilbud og sagt, at han ikke vil have så meget i løn. Det er ikke det, det drejer sig om. Jeg ved også, at det tilbud, han har fået fra Tinkoff-Saxo, er et tilbud, som man ikke kan sige ja til, for det er så latterligt. Jeg er målløs over at se, at Tinkoff-Saxo ikke får signet ham ved siden af Sagan. Det er bare ikke godt nok. Jeg synes, det er en katastrofe,« lyder det bramfrit fra Riis over for TV2 Sport.



30-årige Breschel blev professionel i 2005, hvor han indtil 2010 kørte for det daværende Team CSC. Herefter fulgte en sæson hos Rabobank, inden han vendte hjem til Tinkoff-Saxo.