GRAN CANARIA: En ny begyndelse. Bjarne Riis har kæmpet sig ud af depressionen, men nu kender han faresignalerne, og arbejder på at undgå nye depressioner.

Bjarne Riis stod over for årets vigtigste opgave tidligt sidste sommer, da han måtte sige stop. Han havde skrantet et stykke tid både fysisk og mentalt, og en dag blev det for meget. Han kunne ikke længere overskue problemerne, arbejdet eller bare hverdagens små opgaver. Han kortsluttede.

Den danske cykelboss var blevet ramt af en depression. Det var ikke første gang, det skete, men alligevel var der ikke noget at gøre, da tilstanden først havde ramt ham. Alle opgaver blevet taget fra ham både på arbejdet og i hjemmet, og familien brugte al sin tid på at trække Riis tilbage til sin normale tilstand.

Det var den historie, Bjarne Riis fortalte, da han fornyelig stod frem i DR-dokumentaren ’Riis - Forfra’. Han åbenbarede – så godt som Riis kan – hvordan dopingbeskyldninger, cykelholdets skrøbelige eksistens og presset fra medierne førte ham ned i et mørkt hul.

I dag er Riis kommet op af hullet igen, men den ubehagelige oplevelse har fået ham til at ændre på sit liv.

- Jeg skal passe bedre på mig selv. Det tror jeg, er væsentligt, og det er jeg opmærksom på.

Bjarne Riis er taget med på årets første træningslejr sammen med Team Tinkoff-Saxo og har sagt ja til at give et interview. Det sidste er usædvanligt. Sportsdirektøren har ikke haft lyst til at være i mediernes søgelys, efter dopingbeskyldningerne tog til forrige efterår.

Men overskuddet lader til at være tilbage hos den ordknappe mand, som danske cykelfans stadig ser op til. Inden interviewet går i gang, tager Riis ordet.

- Vi kan lige så godt lade være med at spilde hinandens tid. Jeg har ikke mere at tilføje til de spørgsmål, du har stillet før, siger han.

Det er dopingspørgsmålene, han mener. Dem, der er afledt af først Tyler Hamilton og siden Michael Rasmussen, Jörg Jaksche og Bo Hamburgers fortællinger om udbredt doping på det daværende Team CSC. Til sidst i interviewet kommer vi alligevel ind på den dopingsky, som hænger over Riis. Mere om det senere.

Først tager vi snakken om dokumentaren, hvor Riis lod journalisten Niels Christian Jung komme tættere på mennesket Bjarne Riis.

- Det er lidt med blandede følelser, siger Riis om at se sig selv i dokumentaren.

- Jeg er rimeligt tilfreds med den selv, men jeg synes, det er svært for mig at vurdere, hvor god den er. Man ved aldrig helt, hvad det går ud på, når man går ind til sådan et projekt. Jeg tror, resultatet er blevet okay. Jeg viste nogle sider, som folk måske ikke har set før.

Beslutningen om at være med i den personlige dokumentar blev truffet allerede før Tour de France i 2012. Siden ramlede det hele ned om ørerne på Riis, men han fortsatte alligevel med dokumentaren, selv om han oplevede både arbejdsmæssig og personlig krise.

- Hvis ikke jeg ville være med til projektet, skulle jeg have sagt nej. Når man går ind i sådan et projekt, skal man også gøre det ordentligt. Jeg måtte bare sige: ’Okay, fluen er dér, og den sidder der altså’, siger han og peger ud i luften.

- Jeg tog en beslutning om, at jeg gerne ville være med til det, og det var på både godt og ondt. Jeg har godt været klar over, at det ville føre nogle tæsk med sig, tilføjer han.

Tæsk har Bjarne Riis oplevet rigtig mange af i tidens løb. I overført betydning. Mange af dem har også været berettiget. Men i forbindelse med dokumentaren har danskerne taget positivt imod Riis’ fortælling om en barsk barndom og om hans depressioner.

Riis fortæller i dokumentaren, at han har svært ved at åbne sig. Han er et privat menneske, som i en alder af 50 år forsøger at lære at vende sine problemer udad i stedet for indad.

Man mærker stadig hans indadvendte facon, når snakken falder på ham selv. Depressionen var hård, forstår man både på Riis og hans familie, men han ønsker ikke at fortælle om den i detaljer. Han nøjes med at sige, at det i sådan en situation er vigtigt at have en familie, som støtter en.

- Jeg har det godt i dag. Sådan nogle ting er jo ikke lige noget, man kommer over med det samme, men jeg er fint på vej, og for mig er det vigtigt, at jeg har taget de rigtige beslutninger i mit liv.

En af de beslutninger, Riis traf efter depressionen, var at skille sig af med én af de ting, som stressede ham. Dopingbeskyldningerne er han ikke selv herre over længere, så de må stadig være i bagagen, men holdet kunne han sælge fra, og det gjorde han så.

Da depressionen indfandt sig i sommer, stod Tour de France for døren. Den officielle forklaring fra holdet var, at Bjarne Riis var på cykelferie med sin familie og derfor ikke var til rådighed for pressen.

Rytterne fik først noget at vide om depressionen, da dokumentaren blev vist, fortæller Chris Anker Sørensen:

- Det var nyt for mig. Jeg tror, at han valgte, at vi ikke skulle fokusere på andet end os selv fordi vi var på vej ind i den vigtigste periode på året. Forklaringen var dengang, at han havde travlt med andre ting

Chris Anker Sørensen har kendt Bjarne Riis i flere år. Han oplever, at Riis er blomstret op efter salget af cykelholdet til Oleg Tinkov:

- Vi kan mærke, at han har mere tid til at få ladet op, når han er hjemme, og han har lidt mere tid til at ringe rundt, så i løbet af året tror jeg, at vi vil se forandringer.

På træningslejren på Gran Canaria kan Riis udelukkende koncentrere sig om at få sine ryttere til at køre stærkt. Organisationsopbygning, marketingsplaner og sponsoraftaler er ikke længere en del af hans butik. Og det lader til at passe ham godt. Da der er stor forvirring omkring forløbet af denne presseseance, undskylder Riis, men siger så med et smil, at det ikke længere er hans afdeling.

- Giv lige de nye en chance for at få det til at køre, siger han og smiler.

Riis’ mere afslappede tilgang efter salget af cykelholdet har allerede haft indflydelse på holdet, fortæller rytteren Michael Mørkøv.

- Det, jeg allermest har kunnet mærke, er, at Bjarne virker enormt glad og afslappet de dage, hvor vi har været sammen. Han lader til at være glad for den rolle, han har, og det smitter helt enormt af på os andre. Jeg synes, det virker, som om det er den rigtige beslutning, der er blevet taget.

Smilet forsvinder dog fra Riis’ ansigt, da spørgsmålene falder på dopingbeskyldningerne, som han kort berører i dokumentaren. Han har afgivet forklaring til Anti Doping Danmark, som leder dopingundersøgelsen i Danmark, og desuden mener Riis ikke, det er ’allemandseje’, hvad der er foregået eller ikke foregået.

- Jeg mener ikke mere end det, jeg allerede har sagt, så det er ikke noget, jeg vil uddybe. Det har vi diskuteret rigeligt, og det er ikke noget, jeg har lyst til at bidrage mere til. Og det bliver ikke anderledes.

Længere kommer vi ikke ad det spor i dette interview. Lidt anderledes ser det dog ud, når udenlandske medier stiller Riis samme spørgsmål. Cykelsitet cyclingnews.com er også med på træningslejren, og da en journalist derfra spørger Riis, svarer han:

- Jeg mener ærligt talt, at jeg har gjort gode ting for cykelsporten. Og det vil jeg fortsætte med. Jeg har lavet mange fejltagelser, men jeg kan ikke se, hvorfor jeg ikke kan fortsætte, hvis jeg gerne vil gøre tingene på en god måde.

Fortolkningen af det citat må være op til den enkelte. Anti Doping Danmark og Danmarks Idrætsforbund har alle de svar, som måske kan gøre os klogere på den beskidte fortid i dansk cykelsport. Indtil de når ud i offentligheden, får vi ingen svar.

Ved interviewets afslutning takker Deres udsendte for tiden og spørger, om det er sådan en åbenhed, vi kan forvente fra Riis fremover igen.

- Jeg har sådan set aldrig sagt, at jeg ikke vil give interview. Så længe det er på et seriøst grundlag, er jeg sådan set ikke umulig, siger han og tilføjer efter en lille tænkepause.

- Men jeg vil godt slå fast, at jeg ikke er den, der er mest tilgængelig.