Remco Evenepoel var ganske enkelt i en klasse for sig.

Den belgiske stjerne kørte søndag en suveræn VM-sejr hjem i enkeltstart og sikrede sig dermed verdensmesterskabet for fjerde år i træk.

Den 26-årige belgier brugte 44 minutter og 53 sekunder på ruten og efterlod resten af feltet langt bag sig.

Nærmest kom italieneren Filippo Ganna, der snuppede sølvmedaljen. Men selv han var hele 57 sekunder langsommere end Evenepoel.

Franske Paul Seixas sikrede sig bronze og det sidste trin på podiet.

Bedste dansker blev Kasper Asgreen, der sluttede som nummer otte.

Han er dog tilfreds:

»Jeg havde ikke mere at skyde med. Det var med lodder og trisser, at jeg kom op ad de sidste tre kilometer mod mål. Men jeg er godt tilfreds,« siger han til Ritzau.

Evenepoel fortsætter sin totale dominans i disciplinen, hvor han nu har taget VM-guld fire år i træk.