Chris Froome sikrede sig i går sin fjerde Tour de France-sejr og mangler nu blot to for at være den rytter, som har flest sejre i løbets historie
En, to, tre. Fire. Fem? Og måske endda seks?
Chris Froome har – forudsat at han ikke får champagnen galt i halsen og ikke fuldfører 21. og sidste etape til Paris – vundet Tour de France fire gange. Dermed passerer han Philippe Thys, Louison Bobet og Greg Lemond, der alle har vundet løbet tre gange, og ligger nu lige i baghjulet af Tour-historiens allerstørste efter at have forsvaret den gule trøje på gårsdagens enkeltstart i Marseille, hvor han blev nummer tre, seks sekunder efter vinderen Maciej Bodnar (Bora-Hansgrohe).
Jacques Anquetil, Eddy Merckx, Bernard Hinault og Miguel Indurain har vundet Tour de France fem gange i karrieren, og Froome kan meget vel blive den femte til at gøre dette.
Da BT spurgte Chris Froome til rekordjagten på det efterfølgende pressemøde, trak han en smule i bremsen:
»Det er en stor ære at blive nævnt sammen med ryttere som dem, men nu skal jeg lige sikkert til Paris. Lige nu fokuserer jeg på en enkelt sæson af gangen.«
Chris Froome smilede venligt og besvarede spørgsmålet høfligt, som han sad dér i sin gule førertrøje foran fyldte stolerækker og rullende kameraer. Pressechefen for løbsorganisationen ASO sagde ’næste spørgsmål’, men Froome var slet ikke færdig.
»Men for lige at føje noget til dit spørgsmål,« sagde han og fortsatte:
»Nu er det ved at gå op for mig, hvor svært det har været for dem at vinde Touren fem gange. Det bliver ikke nemmere, og i år har været den tætteste udgave i min Tour de France-karriere.«
Selv om de fire Tour-legender fylder meget i løbets historie, har de ikke været drivkraften for ham.
»Jeg er ikke nødvendigvis inspireret af dem. De fleste af jer vil sikkert være enige i, at jeg har min egen stil. Jeg er kommet sent ind i sporten og er ’vokset op’, da Lance Armstrong kørte,« sagde Froome om amerikaneren, der vandt Touren syv gange, men har fået frataget titlerne på grund af doping.
Hård kamp om tredjepladsen
Igen i år har Team Sky været dominerende. Det taler for, at Froome, der er toppet sent i sin karriere og derfor næppe er udmattet endnu, kan fortsætte sin dominans.
Uden at tage noget fra Chris Froome har fraværet af udgåede Richie Porte (BMC) og en træt Nairo Quintana (Movistar) dog gjort modstanden mindre i år. Så hvis Porte når samme form næste år, og Nairo Quintana dropper Giro d’Italia, får Froome måske endnu mere modstand. Ruteændringer som færre enkeltstartskilometer eller brosten vil heller ikke være til Froomes fordel.
Ikke desto mindre var det den kenyanskfødte brite, der af klassementsfolkene havde de bedste kort på hånden i går. Godt nok buhede tilskuerne af Chris Froome, da han kørte ned ad startrampen midt i Orange Velodrome, som agerede start og mål på den afgørende Tour de France på 22,5 kilometer. Men alligevel kørte Froome fuldstændig fejlfrit, og han var lige ved at hente Romain Bardet (AG2R), som var sendt ud på ruten til massiv jubel to minutter før Froome-afgang.
Franskmændenes håb om den første Tour-sejr siden Bernard Hinaults i 1985 blev hurtigt slukket ude på ruten, da mellemtiderne tikkede ind. Bardets sløje enkeltstart – to minutter og tre sekunder efter vinderen – var ikke nok til at beholde andenpladsen. Den går til Rigoberto Urán (Cannondale), som blev nummer otte på etapen. Heldigvis for Bardet holdt han lige akkurat Mikel Landa (Team Sky) bag sig på tredjepladsen med ét sekund.
Men ingen kunne altså røre Chris Froome, der nu nærmer sig de allerstørste ryttere i Tour de France-historien.
