Den franske cykelrytter Warren Barguil (Sunweb) vinder 13. etape i Tour de France. Fabio Aru (Astana) beholder løbets gule førertrøje.

Italienske Fabio Aru (Astana) beholder løbets gule førertrøje.

Der var på forhånd lagt op til en dramatisk og intens etape med tre kategori 1-stigninger fordelt på blot 101 kilometer.

Og etapen skuffede på ingen måde. Favoritterne rørte usædvanligt meget på sig allerede fra etapens indledning, og på første stigning slap Alberto Contador (Trek) og Mikel Landa (Sky) væk fra feltet.

Samtidig var der dårlige danske nyheder, da Jakob Fuglsang (Astana) måtte udgå med under 40 kilometer tilbage af den hektiske etape.

I front dannede Contador og Landa en stærk duo, indtil de fik selskab af Nairo Quintana (Movistar) og Warren Barguil (Sunweb). Den kvartet holdt hele vejen til mål, og her var Barguil altså hurtigste mand på stregen.

Fabio Aru, Chris Froome (Sky) og de øvrige favoritter kom i mål 1 minut og 48 sekunder senere.

 

Du kan læse herunder, hvordan det gik til minut-for-minut: