Intet er brækket, men Jonas Vingegaards hånd er godt medtaget, meddeler holdet.

Den danske stjernerytter styrtede på dagens etape af Paris-Nice og kom forslået i mål.

Derefter blev han kørt på hospitalet for at blive undersøgt. 

Holdet meddeler nu, at han er tvivlsom til starten på næste etape, men nævner dog intet om brud nogen steder.

»Jonas Vingegaard har fået et slag mod hånden efter et styrt i Paris-Nice. Vores medicinske stab vil i morgen beslutte, om han er frisk nok til at fortsætte racet,« lyder det fra Team Visma - Lease a Bike.

Vingegaard mistede førertrøjen på den ærgerlige dag, hvor han styrtede med omkring 80 km til mål.

Løbet slutter på søndag i Nice.