Lang tids intern strid i bestyrelsen for Danmarks Cykle Union kan nå et foreløbigt punktum onsdag aften.

Her skal en ekstraordinær kongres tage stilling til, om kritikeren Bo Belhage skal sparkes ud af bestyrelsen.

Belhage har længe fungeret som en enmandshær i opposition til formand Henrik Jess Jensen og resten af bestyrelsen, som han anklager for lukkethed, dårlig ledelse og senest fråseri med medlemmernes penge.

Samarbejdsklimaet er så anstrengt, at den øvrige bestyrelse tidligere på måneden i en skrivelse til DCU's repræsentantskab slog fast, at den ikke længere kunne samarbejde med Belhage.

Belhage har i bestyrelsens øjne fremsat injurierende beskyldninger, lækket oplysninger fra møder og foretaget lydoptagelser fra bestyrelseslokalet.

- Der har været en manglende tillid og et dårligt arbejdsklima baseret på mistro. Det er jo slet ikke gavnligt for arbejdsklimaet, siger bestyrelsens talsmand, Jens Panum Have.

- Folk sidder lidt på nåle og ved ikke, hvad de kan sige, fordi de ikke ved, hvad det bliver brugt til. I et bestyrelseslokale skal der være en fortrolighed, så man kan diskutere tingene med de forskelligheder, der skal være.

- Og når man går ud af lokalet, og der er truffet en beslutning, må man loyalt bakke op, uanset om man er enig eller ej, siger Jens Panum Have.

Uenighederne går langt tilbage, men blev optrappet, da Belhage inden unionens årsmøde i juni sidste år krævede formand Henrik Jess Jensens afgang.

Det skete, efter at formanden var havnet i en storm af anklager om nepotisme, inhabilitet og dårlig dømmekraft.

Henrik Jess Jensen overlevede som formand, men fik siden kritik af Etisk komité under Danmarks Idrætsforbund i tre ud af fem anklagepunkter.

Blandt andet havde formanden blandet sig i udtagelsen til EM for kvinder, hvor hans egen datter var i betragtning.

Komitéen fandt det også kritisabelt, at Henrik Jess Jensen ikke erklærede sig inhabil, da DCU tildelte Aalborg værtskabet for et stort internationalt løb, samtidig med at han var ansat som leder i Aalborg Kommune.

Selv om sagen i princippet sluttede med udtalelsen fra Etisk komité, er det efterdønninger herfra, der nu er kulmineret i et mistillidsvotum mod Bo Belhage.

Den udløsende faktor var nemlig, at Belhage i februar i år afviste at godkende unionens årsregnskab, fordi han savnede uddybning af udgifter, der var samlet under et uspecificeret punkt i regnskabet.

Det viste sig blandt andet at indeholde regninger på mere end 200.000 kroner, der kan føres tilbage til formandens forsøg på at forsvare sig mod anklagerne.

Heraf gik 148.750 kroner til advokathjælp til korrespondancen med Etisk komité.

Bo Belhage finder det uacceptabelt at bruge unionens - og dermed medlemmernes penge - til at forsvare formanden mod anklager om urent trav.

- Det er jo ikke DCU, der har modtaget kritik for nepotisme eller været inhabil, så det må han selv betale for.

- Det er ikke penge, han har brugt til organisationens bedste. Det er personlige formål og ikke noget, der vedkommer organisationen, siger Bo Belhage.

Han kritiserer samtidig, at regningerne ikke blev lagt åbent frem i regnskabet, men i stedet samlet under et punkt kaldet "sekretariatets øvrige udgifter". I hans øjne ligner det er forsøg på at skjule udgifterne.

Det afviser den øvrige bestyrelse dog blankt.

- Der er ikke noget, der er skjult. Vi havde også nogle advokatregninger i 2019, og de lå fuldstændig samme sted i regnskabet. Det blev der ikke stillet spørgsmål til, siger Jens Panum Have.

Nu tyder meget på, at tiden som bestyrelsesmedlem rinder ud for formandens kritiker.

Ud over valg af dirigent er spørgsmålet om eksklusion af Bo Belhage eneste punkt på dagsordnen til den ekstraordinære kongres onsdag aften.

Hvis kongressen følger bestyrelsens anbefaling, har kritikeren Belhage snart udspillet sin rolle i DCU's ledelse.

Sker det, håber han blot, at repræsentanterne ved, hvad de har stemt ja til.

- At de vil have mig ekskluderet, er for så vidt ikke noget stort problem for mig. Mit problem er, hvis det foregår på et uoplyst grundlag.

- Den dagsorden, der er fremlagt til den ekstraordinære generalforsamling, er bestemt ikke lovende. Der står intet sted, at der kan fremlægges for og imod.

- Man skrider direkte til en valghandling. Derfor risikerer man, at valget ikke foregår på et oplyst grundlag, men udelukkende ud fra de politiske konstellationer. Det ville jeg være ked af, siger Bo Belhage.

/ritzau/