Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Det tydede på, at det ikke var et tilfældigt skyderi.

Den 11. maj blev det amerikanske cykeltalent Moriah Wilson på tragisk vis skudt og dræbt i Texas før et cykelløb.

I flere dage efter drabet på den unge kvinde var motivet ukendt, men det er nu opklaret. Det skriver Fox7 og Dailymail.

For sagen har taget en vild drejning.

Angivelig skulle Moriah Wilson være blevet dræbt i jalousi af sin vens kæreste. Dette peger alt i retning af, efter vennen, som hedder Colin Strickland, afslørede skræmmende detaljer over for det amerikanske politi.

Colin Strickland fortalte, ifølge medierne, at han var ude at svømme og spise med Moriah Wilson på drabsdagen, inden han kørte hende hjem.

Desuden kunne Colin Strickland fortælle, at hans kæreste var hamrende jaloux over, at han så Moriah Wilson. Og det er der flere årsager til.

Colin Strickland var sammen med sin kæreste i tre år, lige bortset fra et par uger, hvor parret tog en pause. Og i denne pause startede et romantisk forhold mellem den dræbte Moriah Wilson og Colin Strickland.

Selvom Colin Strickland igen fandt sammen med sin kæreste, fortsatte han med at holde kontakten til Moriah Wilson. Colin Strickland fortæller blandt andet politiet, at han havde ændret Moriah Wilsons navn på sin telefon og slettet beskeder, så kæresten ikke skulle opdage, at han fortsat holdt kontakten.

Det fandt kæresten dog ud af, og det er sandsynligvis her, at det for alvor gik galt.

Mediet Fox7 oplyser, at en anonym person skulle have informeret politiet om, at Colin Stricklands kæreste skulle have fortalt, at hun var rasende og ville dræbe Moriah Wilson, hvorefter hun købte en 9mm pistol. Samme våben, som er blevet brugt til at slå Moriah Wilson ihjel.

Herudover er kærestens køretøj blevet spottet i nærheden af det hus, hvor Moriah Wilson holdt til, på omtrent samme tidspunkt som drabet.

Colin Stricklands kæreste er på fri fod efter Moriah Wilsons død, men hun er eftersøgt af politiet. Moriah Wilsons familie afviser, at Moriah skulle have haft et romantisk forhold til nogen som helst i perioden op til sin død.