Julen er kærlighedens fest, og for den tidligere professionelle cykelrytter, Michael Rasmussen, skal det i år forstås helt bogstaveligt.

'Kyllingen fra Tølløse', som Michael Rasmussen i sine cykelår blev kaldt, lagde nemlig lillejuleaften et billede på sin Facebook-profil, hvor han poserede med en nydelig kvinde. En kvinde, der altså er Michael Rasmussens nye kæreste.

Det fortæller han til BT.

Men selvom bjerggedens Facebook-følgere først fik den fantastiske nyhed ved, mens julemusikken spillede fra højttalerne, så har Michael Rasmussen og Christina Siemers Rendbæk, som kvinden hedder, dannet par siden starten af året:

»Ja, det er min kæreste, og ja, jeg er rigtig, rigtig glad. Vi har kendt hinanden siden februar, hvor vi mødte hinanden inde i byen,« oplyser Michael Rasmussen, der i dag arbejder på Højskolen Hald Ege.

I Facebook-opslaget skriver den tidligere Rabobank-rytter: 'Fra det lille hjem i Holbæk ønsker Christina og jeg alle vores venner på Facebook en glædelig jul'.

'Det lille hjem' må dog enten være Michael Rasmussen eller kærestens hjem, for til BT fortæller han, at de endnu ikke deler hybel.

»Det kan dog ende på tidspunkt,« løfter han slutteligt sløret for.