Jonas Vingegaards start på 2026 har været alt andet end en dans på roser.
For styrt og sygdom har drillet danskeren så voldsomt, at han måtte ændre i sin planer og melde afbud til UAE Tour, der netop er overstået.
Men nu er der nyt fra Vingegaard-lejren.
Hans hold, Visma-Lease a Bike, har netop meldt ud, at den dobbelte Tour de France-vinder skal køre Paris-Nice.
»Jeg er spændt på at være til start i Paris-Nice igen. Det er et prestigefuldt løb med meget historie,« lyder det fra Jonas Vingegaard.
»Som hold har vi en titel, vi skal forsvare. Efter jeg styrtede og blev syg, tog jeg den nødvendige tid til at komme mig. Nu føler jeg mig klar til at køre cykelløb igen, og det ser jeg frem til efter en lang vinters træning.«
Den 29-årige dansker har dårlige minder fra det franske etapeløb.
Han fik debut i Paris-Nice i 2023, hvor han endte samlet nummer tre efter Tadej Pogacar og David Gaudu.
I fjor måtte han udgå efter et styrt på femte etape. Senere afslørede han til B.T., at han pådrog sig en hjernerystelse i forbindelse med styrtet.
Paris-Nice afvikles fra 8.–15. marts.
Her skal Jonas Vingegaard dyste mod stjerner som João Almeida, Juan Ayuso, Mattias Skjelmose

