En gang til.
Ifølge det hollandske medie Wielerflits har Jonas Vingegaard igen forlænget sin kontrakt med Visma - Lease a Bike - det tidligere Jumbo-Visma.
I april forlængede han til 2027, og den nye kontrakt skulle ifølge mediet løbe helt til 2028.
Den dobbelte Tour de France-vinder er dog ikke den eneste, der får ekstra år på kontrakten, for også Sepp Kuss har fået ny aftale.
Vuelta a España-vinderen, der tog sejren foran danskeren ved den lejlighed, har skrevet under på at blive hos holdet frem til 2027.
Der skal være holdpræsentationen af Visma - Lease a Bike i Amsterdam i dag, så der kan der falde en endelig bekræftelse.
Da Vingegaard forlængede i april, var det med stor glæde.
»Jeg har været på en fantastisk rejse med holdet, som har støttet mig på alle tænkelige måder, så jeg er blevet den rytter, jeg er i dag,« sagde han dengang.