Mads P. trækker stikket: Færdig for i år
Der bliver ikke flere cykelløb til Mads Pedersen i år. Det fortæller han i sin podcast.

Der bliver ikke flere cykelløb til Mads Pedersen i år. Det fortæller han i sin podcast.

Den danske cykelrytter Mads Pedersen kommer ikke til at køre flere løb i 2026.
Det oplyser han i sin podcast, Lang Distance, ifølge feltet.dk.
- Nu er sæsonen slut. Det er sgu meget rart at kunne trække stikket. Jeg tager fire uger, hvor jeg ikke rører cyklen, siger den 30-årige dansker.
Højdepunktet i 2026 var Tour de France, hvor han både vandt en etape og endte som vinder af den grønne pointtrøje.
Sidstnævnte betød, at han blev den blot sjette rytter i historien, som har vundet pointtrøjen i alle tre grand tour-løb.
Tidligt på sæsonen styrtede danskeren og fik ødelagt meget af forberedelserne til forårsklassikerne, som altid er et stort mål for ham. Alligevel leverede han pæne resultater i foråret - dog uden at det blev til sejre.
Mandag udgik han af Coppa Bernocchi efter at have kørt henholdsvis EM og Sparkassen Münsterland de to foregående dage.
- Det var måske lidt for optimistisk. Det tredje (løb, red.) var der nok ikke nogen grund til. Men vi lærer af vores fejl, lyder det fra Pedersen i podcasten.
RITZAU