Julian Alaphilippe (Quick-Step) vinder årets første bjergetape i Tour de France efter flot solokørsel.

Tourfeltets første møde med bjergene bød på masser af højdemeter og flotte præstationer.

Tirsdagens korte, men skrappe 10. etape fra Annecy til Grand Bornand indeholdt blandt andet en flot solopræstation af franske Julian Alaphilippe, der vandt etapen takket være et tidligt udbrud, han selv var med til at sætte i gang.

Men også af klassikerspecialisten Greg Van Avermaet, der højst overraskende holdt stand i det fremmede terræn og bevarede sin gule trøje. Han udbyggede endda sin føring i den samlede stilling.

Greg Van Avermaet tog tid på de andre favoritter og beholder sin gule trøje på 10. etape i Tour de France.
Greg Van Avermaet tog tid på de andre favoritter og beholder sin gule trøje på 10. etape i Tour de France. Foto: YOAN VALAT
Vis mere

Men bortset fra det var der ikke meget drama på den første af tre alpeetaper, hvor favoritterne fedtspillede og ikke for alvor kørte sig ud.

De fleste var tilsyneladende så usikre på, hvordan benene ville reagere på hviledagen mandag og overgangen fra det flade land til højderne, at de ikke ville risikere noget i jagten på sekunder og etapesejren.

GENOPLEV HELE ETAPEN HERUNDER.