Pokkers til vind!

Opdateret 15:05: Løbet er blevet neutraliseret frem til forplejningszonen, der ligger omkring 65 kilometer fra mål.

2. etape af PostNord Danmark Rundt er blevet forkortet med 15 kilometer, da det blæser en hel del på Fyn, hvor etapen foregår.

Arrangøren med løbsdirektør Jesper Worre i spidsen har truffet beslutningen, der betyder, at rytterne ikke skal ud over Svendborg-broen til Tåsinge. Den del af ruten er kappet helt af, fordi den hårde vind ville gøre det uforsvarligt at køre ud overen så stor bro.

Etapen bliver dermed forkortet fra 183,8 kilometer til 170,8 kilometer. Målbyen er stadig Odense, hvor der skal køres en rundstrækning tre gange.

Før onsdagens etape holdt rytternes repræsentant, Michael Valgren (Astana), holdenes repræsentant, Morten Bennekou (sportsdirektør for Team Sunweb), løbsdirektionen og UCI-kommissærerne et møde for at drøfte de barske forhold. De fandt ikke på daværende tidspunkt grund til at ændre på etapen.

2. etape blev også dagen, hvor topsprinteren Nacer Bouhanni (Cofidis) valgt at stå af.

Casper Pedersen fra Team Giant-Castelli har førertrøjen efter sit flotte soloridt på førstedagen.