Michael Rasmussen burde have været smidt ud af Touren i 2005 på test, der viste tegn på doping, men fik to gange særbeskyttelse af UCI
Den Internationale Cykelunion (UCI) havde alle chancer for at smide Michael Rasmussen ud af Tour de France 2005.
Alligevel tillod UCI for at tækkes danskerens hold, Rabobank, at han fortsatte trods tegn på doping.
Sagen opstod, dagen efter at Michael Rasmussen havde vundet en af karrierens største sejre på etapen til Mulhouse og var kommet i løbets bjergtrøje. På hviledagen kom UCI for at tage blodprøver – Rasmussens prøver slog kort efter mistænkeligt ud. Hans reticulocyt-værdi (umodne røde blodlegemer) var meget lav. Det er en klar indikation på brug af blodtilførsler. Man havde på det tidspunkt en regel om, at en rytter skulle trækkes ud af Touren, hvis værdien var under 0,3. Rasmussens blodprøve viste 0,23.
Det fremgår af bogen ’Gul feber’, som BT i dag kan afsløre centrale passager fra. Her forklarer Rasmussen, hvordan hans daværende hollandske arbejdsgiver, Rabobank, der i årevis havde lagt masser af penge i sporten, gik ind og spillede med musklerne over for den internationale cykeltop. Holdets læge, Geert Leinders, tog et møde med Mario Zorzoli, chef for den medicinske afdeling i UCI, og kunne kort efter fortælle Rasmussen, at han ikke skulle være bekymret. Rabobanks gode forhold til UCI havde løst sagen.
Flere mistænkelige prøver
Ifølge bogen kom Leinders til Rasmussen og fortalte, at danskeren fra det tidspunkt var den mest beskyttede rytter i feltet. Rasmussen havde fået lov til at bryde reglerne.
Senere forbyder Leinders dog Rasmussen at tage blodpose nummer to, som ellers er planlagt, før feltet når Pyrenæerne, hvilket danskeren beskriver som ’mærkeligt’.
Rasmussens mærkelige prøver i Touren 2005 stopper dog ikke her. UCI-chefen Mario Zorzoli sidder på en af løbets sidste aftener på danskerens hotelværelse, fordi Michael Rasmussen har afleveret en urintest, der viser en såkaldt LH-værdi, der er 20 gange højere, end da han blev testet efter etapen i Mulhouse.
LH-værdien fortæller om hormonet Leutenizing Hormon, der stimulerer testosteron og andre ting. Tallet indikerer, om der er noget mistænkeligt på spil.
Ifølge bogen spørger Zorzoli, hvad der er foregået. Rasmussen spiller dum, og holdets læger gør det samme og efterspørger noget statistisk materiale fra UCI, der måske kunne forklare udviklingen med, at løbet var meget hårdt. Det kan Zorzoli ikke klare, og man bliver enige om, at Rabobank skal lave nogle opfølgende test efter Touren. Rabobank-læge Jan-Paul van Mantgem siger, at de ikke har gjort noget forkert. Den forklaring køber Zorzoli, som dog tilføjer, at de ikke skal gøre det igen.
Rasmussen-bogen er ikke første gang, at UCI beskyldes for at holde hånden over positive dopingprøver. Det er også flere gange insinueret omkring Lance Armstrong.
