Michal Kwiatkowski (Team Sky) overraskede og overrumplede verdensmesteren Peter Sagan (Bora-Hansgrohe) i spurten i en fantastisk afslutning på årets Milano-Sanremo
Hvor kørte Kwiatkowski bare den finale totalt hovskisnovski!
108. udgave af Milano-Sanremo, det første af i alt fem monumenter i cykelsæsonen, fandt sin afgørelse ved, at Team Sky-rytteren snød den forsvarende verdensmester Peter Sagan i en gyserspurt med Julian Alaphilippe (Quick-Step Floors) med som tredjehjul. Nøjeberegnende, taktisk kløgtigt og også lettere arrogant lod polakken slovakken åbne spurten på hovedgaden Via Roma i den italienske badeby for blot at trykke til den på de sidste 100 meter asfalt og presse sig forbi regnbuetrøjen.
Bedre afslutning kunne vi ikke have ønsket os af ’Løbet mod foråret’, hvis rute hvert år sender feltet fra Piazza Sempione i Milano i det flade nord mod syd, gennem Turchino-passet til den postkortskønne liguriske kyst og videre derfra ned til Sanremo. Forårsklassikeren byder på 291 udmattende kilometer, og det er ikke uden grund, at løbet går under den italienske betegnelse ’La Classicissima’ - klassikeren over alle klassikere, som enhver med et nanogram af cykling i sjælen kender til.
Derfor passer det også perfekt ind i fortællingen, at de to verdensmestre fik lov at stange gedebukkestyr efter at have passeret målstregen. De kolliderede næsten, for så tæt var det, men et hurtigt håndtryk lod de mange fremmødte tilskuere på hovedåren i Sanremo vide, at alt var okay. Nok mest for Kwiatkowski.
»Den følelse, det er at vinde Milano-Sanremo, er fantastisk. Jeg er meget taknemmelig for det arbejde, som mine holdkammerater lavede i dag (i går, red.),« sagde polakken til Team Skys hjemmeside, inden han kom ind på Sagans afgørende ryk på den sidste stigning:
»Jeg forventede ikke, at Sagan ville angribe allerede på Poggio.«
Foden af Poggio ligger 9,7 kilometer inden målstregen, og som Kwiatkowski udtrykte det, var det netop på den ikoniske, men korte stigning på 3,7 kilometer med en gennemsnitlig stigning på 3,7 procent, at Peter Sagen skabte hele cykelløbet. Hvis vi nu skal være helt ærlige.
De første 260 kilometer af Milano-Sanremo var nogenlunde lige så spændende som at pumpe luft i et cykeldæk, men så er det godt, vi har en forsvarende verdensmester, der ikke altid sætter det taktisk mest fornuftige over lysten til bare at køre cykelløb. Med sit angreb gjorde Sagan det endnu en gang tydeligt for alle, at han ikke putter sig igennem noget som helst cykelløb uanset hvor tobleroneformet ruten er.
På den baggrund kan det egentlig undre, at Kwiatkowski blev overrasket, for med Sagan er du nødt til at forvente selv det mest utænkelige, men polakken, der også vandt Strade-Bianche for bare 14 dage siden, havde nu alligevel benene til at gå efter Sagan sammen med Alaphilippe.
»Jeg følte mig meget stærk i dag. Det var fantatisk at køre af sted med ryttere som Sagan og Alaphilippe. Det er helt utroligt!,« sagde Kwiatkowski.
Polakken, som allerede nu må siges at have gjort sit til appellere til Team Sky om at forlænge hans nuværende to-årige aftale, der udløber efter sæsonen, kørte med taktisk snilde hele vejen til mål og lod Sagan om at brænde motoren af i fronten af finalegruppen. Det var taktisk snilde og hovskisnovskihed mod rytteren, som alle romantikere elsker. Denne gang sejrede taktikken i et løb, som havde Magnus Cort som bedste dansker på en flot 11. plads.
