Styrtet i  Dwars door Vlaanderen kostede brækkede kraveben hos både Jasper Stuyven og Wout van Aert.

Mads Pedersen gik i asfalten sammen med en række andre store stjerner under onsdagens endagsløb, men han kom på cyklen igen - i modsætning til holdkammeraten Jasper Stuyven, der har brækket kravebenet.

Det fortæller B.T.s søstermedie i Belgien, HLN.

Jonas Vingegaards holdkammerat Wout van Aert misser også flere store løb inklusive søndagens Flandern Rundt.

Det oplyser Visma på det sociale medie X, efter at den belgiske stjerne onsdag var en del af et stort styrt i den belgiske brostensklassiker Dwars door Vlaanderen.

Van Aert har brækket et kraveben og flere ribben, oplyser holdet.

Efter løbet stod superstjernens holdkammerat Tiesj Benoot med tårer i øjnene og var næsten sikker på, at van Aert havde ramt hans hjul.

»Jeg tror, ​​jeg mærkede noget, ja. Det går så stærkt. Jeg tror, ​​han ramte mit hjul. Lort,« siger han ifølge HLN.

Holdet vandt etapen, eftersom Matteo Jorgenson satte sig igennem til sidst, men det ændrede ikke meget for Benoot. 

»Jeg havde Wout i hovedet i lang tid. Indtil mål, faktisk.«

»Jeg håber, Wout har det godt. Eller ikke så dårligt.«

Dommen er desværre klar nu, og det er uklart, hvor længe han er ude.

Opdateres...