»Jeg vil gerne vinde flere cykelløb,« lød det køligt fra Mads Pedersen, da han blev spurgt ind til, hvad han gerne vil forbedre i den kommende sæson.
Selvfølgelig er det enhver cykelrytters ultimative ambition at stå øverst på sejrsskamlen. Men bemærkningen vækker alligevel opsigt.
For efter en sensommer og et efterår, hvor den 25-årige Trek-rytter bed skeer med verdens bedste sprintere – og blandt andet vandt etapesejre i Polen Rundt, Binckbank Tour og en endagsløbet Gent-Wevelgem – er det helt store spørgsmål, om Mads Pedersen i fremtiden skal satse på at blive supersprinter.
Når den tidligere verdensmester har haft så meget succes i spurterne, og han hungrer efter flere etapesejre, virker det vel som det rigtige at gøre. Men det har Mads Pedersen et kontant svar på: Nej.
»Jeg kan godt lide at spurte. Men jeg har ikke lyst til at være en sprinter som Caleb Ewan. Respekt for den måde, han kører cykelløb på, for han vinder sgu nogle cykelløb. Jeg synes, at en sprinter er flot, og det er flot at vinde så mange sejre,« fastslår danskeren.
»Men jeg er ikke dér personligt, hvor det er det, jeg har lyst til. Så meget vil jeg heller ikke vinde den slags cykelløb.«
Udmeldingen virker en smule underlig, når den ambitiøse dansker samtidig fortæller, at han vil vinde mange flere sejre. At tre sejre – som i sidste sæson – ikke er nok.
Og det er heller ikke nok, at han ovenikøbet blev nummer to ved første og sidste etape af Tour de France, hvor han var under en cykellængde fra at vinde verdens mest eftertragtede sprintertape med mål på legendariske Champs-Élysées.
»Jeg samler ikke på fornemme pladser,« erklærer han tørt.
Forklaringen på, at han ikke går benhårdt efter at være supersprinter, skal også findes i en helt anden ting.
Ren og skær kærlighed til andre løb.
»Det er noget med, at jeg har en forkærlighed for noget andet, der tiltaler mig mere. Klassikere for eksempel. Det er det, jeg har været god til, og dér, jeg har lavet mine største resultater. Jeg ser ingen grund til at ændre retning,« forklarer han, inden han kommer med endnu en ambitiøs udmelding.
»Jeg synes stadig, at jeg mangler at vinde Flandern og Roubaix.«
Mads Pedersen er bange for, at det koster ham på klassikerfronten, hvis han går mere efter at være sprinter. Men han går selvsagt efter at forbedre sin sprint en lille smule sideløbende med, at klassikerne er målet.
Bare ikke for enhver pris.
»Når jeg kan slå Pascal Ackermann på en god dag, der er top-5-sprinter i verden, kan jeg ikke se nogen grund til at skulle navigere den vej.«
I den kommende sæson bliver Mads Pedersen Trek-Segafredos – på papiret – stærkeste es til forårsklassikerne sammen med belgieren Jasper Stuyven, da de to er udpeget som holdets kaptajner til de prestigefylde løb.
Det bliver selvsagt et stort mål for danskeren.
Men igen … Mads Pedersen er ikke typen, der kan nøjes.
»Jeg kører ikke cykelløb for at vinde tre om året. Det er selvfølgelig fedt, og jeg brokker mig slet ikke over den sæson, som jeg havde sidste år,« siger han.
Og så slår han næven i bordet.
»Som det konkurrencemenneske, jeg er, vil mere gerne have mere. Jeg vil fandeme gerne have flere sejre. Jeg vil gerne være den bedste på holdet, jeg vil være blandt verdenseliten. Jeg gider ikke falde igennem i Flandern Rundt (han endte skuffende som nummer 59 i fjor, red.), men at det går godt i Gent.«
»Kraftedeme nej. Jeg vil være der hver gang. Jeg vil være der i finalerne, og jeg vil være med til at prøve at vinde cykelløb.«
