Da Mikkel Bjerg mandag aften kunne knytte næverne efter VM-guldet i enkeltstart for ryttere under 23 år, kunne han dele glæden med en helt særlig person.

For på podiet ved siden af ham stod Mathias Norsgaard Jørgensen med bronzen om halsen. Han er ikke kun en af Mikkel Bjergs konkurrenter. De to er nemlig i familie.

Mikkel Bjerg er kæreste med Emma Norsgaard Jørgensen, og tilbage i april blev parret forlovet. Dermed var det med sin kommende svoger ved sin side, at Mikkel Bjerg kunne lade sig hylde og juble.

Og det er ikke kun de to herrer, der har succes på jernhesten, for det ligger til familien. Emma Norsgaard Jørgensen er også cykelrytter, og i september sidste år tog hun en stor triumf.

Her blev det til VM-sølv i juniorkvindernes linjeløb, og da det stod klart, at hun skulle på podiet, kunne hun ikke holde sine tårer tilbage.

»Jeg er ked af, at vi ikke kom til at spurte om guldmedaljen, men jeg er virkelig glad for min sølvmedalje,« sagde Emma Norsgaard Jørgensen, der også vandt DM-guld i 2016, til TV 2 Sport.

Og lyder navnet 'Norsgaard Jørgensen' bekendt, er der en grund til det - for familien er ikke kun kendt fra cykelsporten.

Sidste år medvirkede de nemlig som en af tre familier i TV 2-programmet 'Den perfekte opdragelse', der blev sendt i efteråret.

Også Mathias Norsgaard Jørgensen kom på podiet.
Også Mathias Norsgaard Jørgensen kom på podiet. Foto: CHRISTIAN BRUNA
Vis mere

Her kunne danskerne følge familien fra Silkeborg, og hvordan deres hverdag forløb med skole og store - og ikke mindst ambitiøse - drømme indenfor cykelsporten.

Programmet skabte stor debat i forhold til alle tre familier, og i forhold til familien Norsgaard Jørgensen gik noget af kritikken netop på det stringente fokus på at vinde og levere toppræstationer.

I programmet gav Teddy Norsgaard udtryk for, at han var skeptisk i forhold til datterens drøm om at blive professionel cykelrytter.

Noget, man må sige, hun har svaret tilbage på med det sidste års præstationer, og Teddy Norsgaard har da også efterfølgende fortalt, at hans synspunkt har ændret sig.

 Emma Norsgaard Jørgensen (tv.) vandt en VM-sølvmedalje sidste år.
Emma Norsgaard Jørgensen (tv.) vandt en VM-sølvmedalje sidste år. Foto: MARIT HOMMEDAL
Vis mere

Emma Norsgaard Jørgensen er ryttter hos Cervélo Bigla Pro Cycling, mens hendes kommende mand - og nu dobbelte verdensmester - kører for Hagens Berman Axeon.

Mathias Norsgaard Jørgensen kører til dagligt for Team Giant–Castelli, og han var også en meget lykkelig efter mandagens store triumf.

»Jeg kommer i mål og har næstbedste tid. Jeg tænkte 'Hold nu kæft'. Så god troede jeg ikke, at ham belgieren er. At sidde der med Mikkel. Han er min kommende svoger,« sagde Mathias Norsgaard Jørgensen.

Han ventede nogle hårde minutter på at finde ud af, om hans tid var nok til en medalje.

De tre mænd på podiet mandag aften. Mathias Norsgaard Jørgensen (th.) og Mikkel Bjerg (i midten) hentede medaljer til Danmark.
De tre mænd på podiet mandag aften. Mathias Norsgaard Jørgensen (th.) og Mikkel Bjerg (i midten) hentede medaljer til Danmark. Foto: CHRISTIAN BRUNA
Vis mere

»Jeg kommer i mål og har næstbedste tid. Jeg tænkte 'Hold nu kæft'. Så god troede jeg ikke, at ham belgieren er. At sidde der med Mikkel. Han er min kommende svoger,« siger Mathias Norsgaard Jørgensen, der havde nogle hårde minutter, mens han ventede på at finde ud af, om hans tid var nok til en medalje.

»Det er det rene helvede at sidde i et hotseat. Det er ligesom at se en gyserfilm. Man føler, at man er med i et teaterstykke. Det er ikke ret sjovt,« sagde han efterfølgende til TV 2 Sport.

Det blev som bekendt til bronze til Mathias Norsgaard Jørgensen.

Belgiske Brent van Moer løb med sølvet.