Danskerne bliver ved med at imponere i kampen mod uret ved EM i cykling i Holland.

Kasper Asgreen kom ind på en flot andenplads og snuppede dermed EM-sølv. Han blev kun overgået af 19-årige Remco Evenepoel.

Tidligere torsdag fik Danmark både guld og sølv, da Johan Price-Pejtersen og Mikkel Bjerg blev henholdsvis etter og toer i konkurrencen for U23-ryttere.

Kasper Asgreen var 18 sekunder fra vinderen, Remco Evenepoel. Den danske mester i enkeltstart kom ind over målstregen i tiden 25 minutter og 13 sekunder.

Remco Evenepoel kom ind i tiden 24 minutter og 55 sekunder. Remco Evenepoel og Kasper Asgreen er holdkammerater på Quick-Step.

Martin Toft Madsen var også med i enkeltstarten, men han kunne ikke kæmpe med om podiepladserne.

I tiden 25 minutter og 34 sekunder blev Martin Toft Madsen nummer 9 - 39 sekunder efter vinderen.

/ritzau/