Lyt til artiklen

Tour-vinderen Tadej Pogacar viste enorm styrke, da han vandt Strade Bianche. Kasper Asgreen blev treer.

Efter cirka 50 kilometers forrygende soloridt vandt Tadej Pogacar (UAE) lørdag den italienske nyklassiker Strade Bianche.

Danske Kasper Asgreen (Quick-Step) satte et stort præg på finalen og blev nummer tre efter Alejandro Valverde (Movistar).

Asgreen var egentligt udset mest som en hjælp for verdensmesteren Julian Alaphilippe på Quick-Step-holdet, men franskmanden blev mærket af et styrt, og Asgreen kørte på flot vis sin egen chance.

I sidste ende sluttede han dog 46 sekunder efter vidunderet Pogacar og 9 sekunder efter Valverde.

UAE Team Emirates Slovenian rider Tadej Pogacar (C) competes on the last gravel sector of the 16th one-day classic cycling race Strade Bianche (White Roads), 184 km between Siena and Siena, in Italy, on March 5, 2022. (Photo by Marco BERTORELLO / AFP)
UAE Team Emirates Slovenian rider Tadej Pogacar (C) competes on the last gravel sector of the 16th one-day classic cycling race Strade Bianche (White Roads), 184 km between Siena and Siena, in Italy, on March 5, 2022. (Photo by Marco BERTORELLO / AFP) Foto: MARCO BERTORELLO
Vis mere

Michael Valgren (EF) endte som nummer 11, mens Andreas Kron (Lotto) og Jakob Fuglsang (Israel) blev nummer henholdsvis 24 og 36.

Det var 16. udgave af Strade Bianche, der i år bestod af 184 kilometer, heraf 63 kilometer støvede grusveje.

Et udbrud med ni ryttere slap tidligt afsted og fik op til fire minutters forspring, inden feltet begyndte at hale dem stille og roligt ind.

Med cirka 100 kilometer igen opstod der kaos, da feltet blev ramt af et kæmpe styrt på en mindre nedkørsel med kraftig vind.

QuickStep - AlphaVinyl French rider Julian Alaphilippe (C) falls during the 16th one-day classic cycling race Strade Bianche (White Roads), 184 km between Siena and Siena, in Italy, on March 5, 2022. (Photo by Marco BERTORELLO / AFP)
QuickStep - AlphaVinyl French rider Julian Alaphilippe (C) falls during the 16th one-day classic cycling race Strade Bianche (White Roads), 184 km between Siena and Siena, in Italy, on March 5, 2022. (Photo by Marco BERTORELLO / AFP) Foto: MARCO BERTORELLO
Vis mere

Det skabte flere små grupper, et stort reparationsarbejde og en stribe udgåede ryttere. Samt skrammer til forhåndsfavoritter som Alaphilippe og Pogacar.

Med 75 kilometer kom der samling på feltet igen, og jagten på et reduceret morgenudbrud fortsatte på de støvede grusveje, indtil det blev hentet med 53 kilometer til stregen.

Ved samlingen forsøgte flere at komme af sted, og Pogacar var den mest insisterende. Han fik hurtigt et pænt hul og havde spanieren Carlos Rodriguez (Ineos) mellem ham og feltet.

Sloveneren formåede på imponerede vis at få mere end halvandet minut ned til feltet, som kørte Rodriguez ind med 25 kilometer tilbage.

UAE Team Emirates Slovenian rider Tadej Pogacar (C) celebrates his first place on the podium next to Second place Movistar Team Spanish rider Alejandro Valverde (L) and Third place QuickStep-AlphaVinyl Danish rider Kasper Asgreen (R) at the end of the 16th one-day classic cycling race Strade Bianche (White Roads), 184 km between Siena and Siena, in Italy, on March 5, 2022. (Photo by Marco BERTORELLO / AFP)
UAE Team Emirates Slovenian rider Tadej Pogacar (C) celebrates his first place on the podium next to Second place Movistar Team Spanish rider Alejandro Valverde (L) and Third place QuickStep-AlphaVinyl Danish rider Kasper Asgreen (R) at the end of the 16th one-day classic cycling race Strade Bianche (White Roads), 184 km between Siena and Siena, in Italy, on March 5, 2022. (Photo by Marco BERTORELLO / AFP) Foto: MARCO BERTORELLO
Vis mere

Den nye situation gav Asgreen mod på et hidsigt angreb, hvilket blandt andet betød et farvel til holdkammeraten Alaphilippe i feltet.

Asgreen fik selskab af flere stærke ryttere, men de havde ikke samme power i benene som danskeren, så de blev hurtigt sat igen.

Danskeren var længe alene i sin jagt på Pogacar, men fik selskab af Valverde med 11 kilometer igen, mens flere små grupper bag dem også forsøgte at komme med i finalen.

I sidste ende var Pogacars sejr aldrig i fare, og Valverde var stærkere end Asgreen på den meget stejle afslutning.

/ritzau/

Genoplev løbet og få reaktioner i LIVE-bloggen her: