Søndagens Tour de France-etape sluttede på noget voldsom vis.

Kort før målstregen gik det nemlig helt galt for en pressebil.

Pressebilen, der hører til den franske avis L'Equipe, kørte ved et uheld ind i en barriere kun omkring 350 meter fra målstregen.

Det skriver det franske nyhedsmedie ICI.fr.

Ifølge det lokale politi, som ICI har talt med, har to tilskuere fået behandling efter uheldet.

De to tilskueres tilstand beskrives dog som »ikke bekymrende«, ifølge nyhedsmediet.

Søndagens etape er nr. 9 i årets Tour de France, som startede i Malemort og sluttede i Ussel. 

Det var hollandske Mathieu van der Poel, der snuppede dagens sejr.

Læs B.T.s dom over søndagens etape HER.