Der er ikke pæne ord til den nye generation.

Phillipe Gilbert har netop stillet den professionelle cykel og indstillet sin aktive karriere, og han går ud ad døren med et brag.

Den tidligere verdensmester sender en gedigen sviner af sted mod de nye stjerner, og det er særligt Jonas Vingegaard og hans Tour de France-rival Tadej Pogacar, der får kærligheden at føle.

»Jeg har nogle gange det indtryk, når jeg hører Tadej Pogacar eller Jonas Vingegaard, at de ikke forstår de spørgsmål, de bliver stillet om deres sport. At ytre sig eller mene noget kræver viden om sin sport, men det er der desværre mange, der ikke har,« lyder anklagen fra belgieren.

Vingegaard har netop kunnet meddele godt nyt: Han forsvarer Tour-sejren i 2023.
Vingegaard har netop kunnet meddele godt nyt: Han forsvarer Tour-sejren i 2023. Foto: SEM VAN DER WAL
Vis mere

Han giver ikke meget for den nye 'tavse' generation.

»For nylig fortalte en ung rytter mig, at han ikke vidste, hvem Johan Museeuw var. Der er det dog ikke forhistorie. Det, der chokerede mig var, at han overhovedet turde sige det? Jeg synes også, det er ærgerligt, at den nye generation er tavs,« siger han ifølge Le Soir.

Jonas Vingegaard har ved flere lejligheder ytret, at han ikke kommer til at lave om på sig selv, selvom mange gerne vil have hans mening om alt mellem himmel og jord.

Han er under alle omstændigheder god til at lade benene tale, og det får han også rig mulighed for i 2023.

Jumbo-Visma-stjernen har netop annonceret, at han kommer tilbage til Tour de France med et 1-tal som rygnummer, og så skal Tour-triumfen forsvares med næb og kløer.

Gilbert kan jo kigge med, hvis han får lyst.