Dagens etape i Paris-Nice er aflyst af sikkerhedsmæssige årsager.

Det offentliggør løbet på sin hjemmeside.

Tidligere i dag blev etapen forkortet på grund af voldsomme vindstød.

Nu er etapen så helt aflyst på grund af de ekstreme vejrforhold, som Jonas Vingegaard har fortalt, at han aldrig ville køre i.

»Efter at have overvejet flere forskellige muligheder for at ændre dagens rute og vente på, at vejrforholdene skulle forbedre sig, har arrangørerne af Paris-Nice besluttet at aflyse sjette etape for at sikre rytternes sikkerhed.«

»Beslutningen er truffet i samråd med lokale myndigheder. De ekstremt voldsomme vinde, som har fået flere træer til at vælte i området, gør det uundgåeligt at aflyse dagens etape.«

Løbet afsluttes med bjergetaper lørdag og søndag.

Inden de to sidste etaper fører Tadej Pogacar løbet sammenlagt. Jonas Vingegaard ligger på tredjepladsen 46 sekunder efter.