»På en dag som i dag, hvor der er sket det, der er sket i Annecy, så betyder cykling ikke rigtig noget.«

Jonas Vingegaard havde svært ved at holde tårerne tilbage, da han blev interviewet efter sin etapesejr i Criterium du Dauphiné.

Men det var ikke hans egen præstation på cykling, der berørte den danske stjerne.

Det gjorde i stedet den forfærdelige episode i byen Annecy, hvor en mand har stukket flere børn med en kniv.

Vingegaard var tydeligt rørt på podiet.
Vingegaard var tydeligt rørt på podiet. Foto: Anne-Christine Poujoulat/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Vingegaard fik umiddelbart besked om den forfærdelige episode lige efter sin sejr, og det påvirkede tydeligt danskeren, da han skulle på podiet og efterfølgende give interview til TV 2 Sport.

»Der er en, der er gået efter små børn – det gør det lidt anderledes. Annecy er et sted, jeg kommer af og til,« lyder det fra en tydeligt rørt Vingegaard.

Han kørte torsdag først over stregen i Salins-les-Bains godt 150 kilometer fra Annecy.

»Det sætter det i perspektiv, at cykling bare er ligemeget. Sådan en dag som i dag kan det være ligemeget, om man vinder eller taber. Alle taber.«

»Jeg er selvfølgelig rigtig glad for sejren i dag, men mine tanker er hos alle familierne.«

På det sportslige plan kunne etapen ikke være gået bedre for Jonas Vingegaard, der vandt og overtog førertrøjen i Tour-opvarmningsløbet.

Læs B.T.s dom over etapen LIGE HER.