Jakob Fuglsang lignede engang en mand med kurs mod verdenstoppen, men vil i år være at finde som oppasser deluxe for Tourens sicilianske snigskytte.

Når fanden bliver gammel, siges han at gå i kloster. En professionel cykelrytter med planer om at toppe formen i Tour de France gør det mindst et par gange om året. Sådan i overført betydning.

Da Jakob Fuglsang lørdag landede på ferie-øen Tenerife, stod den på alt andet end afslapning og badeferie for den 29-årige silkeborgenser. Fuglsang selv var klar over, hvad der ventede på Hotel Parador med udsigt over vulkanen Teide. Hårdt arbejde, lange og udmarvende træningsture. I tynd luft. Med en krop, som langsomt begynder at skrige af underskud. På livgivende ilt til muskelmassen. Og hvile.

Det er prisen for at være skarp og skrap, når Tour de France skydes i gang i begyndelsen af juli. Allerede inden Fuglsang tog fat på sit træningsophold på Tenerife, havde han forsøgt at ’snyde’ sin krop. Det har været Jakob på Bjerget. Hjemme i Luxembourg og med kæresten Loulou som selskab.

- Med et ilttelt kan jeg forkorte opholdet på Tenerife her i slutningen af maj, så jeg kun er af sted i otte dage sammen med Tour-truppen. Jeg har behov for at have en kontinuerlig tid hjemme nu, inden det går løs igen. Blive frisk i hovedet igen rent mentalt, erkender han.

Kunsten at tømme hovedet og lade batterierne op er vigtig, hvis krop og psyke skal spille sammen. Med 40 dage hjemme og 120 på farten hidtil i denne sæson lever Fuglsang en stor del af sit liv i en kuffert. Og på skiftende hoteller, når hjulene ikke ruller i diverse væddeløb.

Inden længe skal Fuglsang være der. Igen. Men det bliver i skyggen af holdets sicilianske kaptajn, Vincenzo Nibali. En luksusløjtnant, som kan æde kilometer i vinden og afbøde slagene, når konkurrenterne rykker.

- Der kan ske så meget i et Tour de France, og jeg forbereder mig på præcis samme måde som sidste år. Det er ikke til at vide, om Nibali styrter eller bliver syg undervejs, understreger Fuglsang.

Indtil det sker, er Jakob Fuglsang løjtnant de luxe. Købt og godt betalt for at yde sin assistance til en Tour-udfordrer og i øvrigt skrue ned for egne ambitioner. Hvad der i sig selv må være en udfordring, når man nu har et åbenlyst talent. Og kun ét liv at udfolde det i.

- Jeg stræber da efter at få lov at køre som kaptajn i de store etapeløb. Men der er mange andre dygtige cykelryttere og nogle, som lige har den tand bedre resultater, end jeg kan vise frem. Jeg vil da gerne have flere chancer for at køre som kaptajn også i de store etapeløb, siger han selvsikkert.

Problemet er, at Danmarks bedste etapeløbsrytter har klasse. Men ikke ultimativ topklasse. Han er ikke på niveau med Chris Froome, Alberto Contador eller sin egen kaptajn, Vincenzo Nibali. Han kan heller ikke matche de colombianske vildmænd som Nairo Quintana, Rigoberto Uran eller Carlos Betancur.

Inden sæsonen 2014 skrev det engelske magasin Cycle Sport en karakterstik af Jakob Fuglsang. Det var en letbitter cadeau. En anerkendelse med forbehold.

- Jakob Fuglsang var en hæderlig etapeløbsrytter, der levede i skyggen af brødrene Schleck. Nu er han en hæderlig etapeløbsrytter, som lever i skyggen af Vincenzo Nibali, skrev bladet.

Den plads i holdets hierarki bliver ikke nem at lave om på. Med mindre Hajen fra Messina i Tour de France viser sig at være lige så tandløs, som han har været hidtil i sæsonen. For mens Alberto Contador har været tæt på fordums storhed, ligner Chris Froome også en mand, som er klar til et titelforsvar.

- Vincenzo forsøgte at udfordre Chris Froome i Romandiet Rundt, men blev reelt kørt midt over. Han har ikke haft den sæson, han havde sidste år. Han er blevet far i vinter og har måske også satset på at være i topform senere end sidste år, vurderer Fuglsang, som er valgt til Team Astana, netop fordi manager Alexandre Vinokourov agter at komme i allerstærkeste opstilling. Mindre kan nok heller ikke gøre det, hvis man vil bide skeer med den dominans, Team Sky dræbte spændingen med i sidste år.

- Hvis Team Sky har et hold, der kommer i toptoptopform kan det være svært at bryde deres dominans. Det bliver helt sikkert ikke nemt at vinde Tour de France, og vi er ikke storfavoritter. Der er andre bejlere også. Men jeg tror på, at vi har et stærkt hold, som er i stand til at udfordre alle, lyder det fra Fuglsang.

Og hvis det skulle være, er Fuglsang klar. Til at træde hårdt igennem. Måske endda ud af skyggen.