Onsdag køres semi-klassikeren Fleche Wallonne, og hvorfor ikke benytte den lejlighed til et kig tilbage til 1994-udgaven af løbet. Her leverede Gewiss Ballan et absurd resultat, da tre af holdets ryttere kørte alene mod mål, og blev nummer et, to og tre. Se det berømte EPO-angreb her.
Alt var bedre i gamle dage. Øllene var større, sneen gik til halsen hver vinter og cykelrytterne var rene som... sne.
Det er muligt, at der dengang var større øl, men resten passer helt sikkert ikke. Vejrstatistikken må I finde et andet sted, men her får I et eksempel på, at cykelrytterne ikke var så uskyldige som nyfaldne snefnug.
I 1994 blev Ardenner-klassikeren Fleche Wallonne som vanligt kørt i Belgien. Forårsløbet med den lede afslutning på Mur de Huy, hvor procenterne på stigningen sniger sig op på 26 pct. Forud gik over 200 kilometer, bare lige for at sikre at benene var helt møre inden den modbydelige lodrette stigning mod himlen.
Det er en udfordring, som selv de bedste ryttere kan knække halsen på. Men det var dog ikke tilfældet for det tidligere storhold Gewiss Ballan, hvor Bjarne Riis kørte i 1994 og 1995. Det blå-hvide mandskab med de flotte trøjer tog ejerskab over løbet, som det aldrig er set magen før eller siden.
I den afsluttende fase af løbet gik de tre Gewiss Ballan-ryttere Moreno Argentin, Eugeni Berzin og Giorgio Furlan i udbrud helt alene. Tre ryttere fra samme hold bankede af sted mod mål, og Moreno Argentin endte med at vinde løbet med sine to holdkammerater på de to efterfølgende pladser.
På sejrsskamlen stod tre stolte Gewiss Ballan-ryttere og fejrede en så overlegen sejr, som selv nutidens storhold Team Sky, ikke kan levere.
Et par dage efter vandt Eugeni Berzin oven i købet den lidt større klassiker Liege-Bastogne-Liege, som køres lige i nærheden af Fleche Wallonne.
Men det var da også for godt til at være sandt. Senere er det blevet afsløret, at Gewiss Ballan havde et omfattende misbrug af ulovlige medikamenter på holdet. Det blev blandt andet dokumenteret i DRs dokumentar Tavshedens pris, hvor affaldsposer fra Gewiss Ballan indeholdt brugte EPO-ampuller. Hæmatokrit-værdierne viste sig at være tårnhøje, som et resultat af det præstationsfremmende middel, EPO.
Gewiss Ballans daværende holdlæge hed Michele Ferrari. En snu læge, som havde stået i lære hos dopinglægen Conconi. I 1994 var dopingsnakken ikke helt så farlig for de involverede, som den er i dag. Måske var det derfor, at Ferrari gav et noget specielt interview efter Fleche Wallonne i 1994.
Det var den franske avis L'Equipe, som spurgte ind til Ferraris arbejdsmetoder på Gewiss Ballan, siden holdet var så meget bedre end de andre hold. Her faldt snakken på EPO.
- Nu vi taler om EPO, bruger dine ryttere det, spurgte L'Equipe-journalisten.
- Jeg udskriver ikke det her stof. Men alle og enhver kan købe EPO i f.eks. Schweiz uden en recept, og hvis en rytter gør det, så vil det ikke bekymre mig. EPO ændrer ikke fundamentalt på en rytters præstation, svarede Ferrari.
- Men EPO er farligt! Ti hollandske ryttere er døde af det inden for de seneste fem år, sagde den franske journalist.
- EPO er ikke farligt, det er misbruget af det, som er farligt. Det er også farligt at drikke 10 liter appelsinjuice, svarede Ferrari.
Ferrari måtte efterfølgende høre meget for sammenligne EPO med appelsin-juice. I et interview lang tid efter sagde han, at hans kommentar i det oprindelige interview var blevet stærkt overdrevet af medierne, men han fastholdt, at det ikke er EPO, der er farligt, men derimod misbruget af præparatet.
Michele Ferrari måtte senere trække sig som læge fra Gewiss Ballan. Det afholdt ham dog ikke fra at spille en vigtig rolle i cykelsporten i mange år fremover. Ferrari var Lance Armstrongs hovedforsyner af doping, ligesom han havde et stort antal af andre store navne på kundelisten.
Se i klippet øverst, hvordan de tre Gewiss Ballan-ryttere sætter hele feltet på plads.
