Holdet bekræfter: Pogacars sæson er slut
Det sker efter slovenerens styrt i Vuelta a España, hvor han blandt andet fik en hjernerystelse og et brud på en nakkehvirvl.

Det sker efter slovenerens styrt i Vuelta a España, hvor han blandt andet fik en hjernerystelse og et brud på en nakkehvirvl.

Tadej Pogacar sæson er slut, og han skal derfor hverken køre VM i slutingen af September eller monumentet Lombardiet Rundt senere på efteråret.
Det oplyser hans hold Team UAE Emirates på deres hjemmeside.
Pogacar måtte udgå af dette års Vuelta a España efter et styrt på 8. etape af det spanske cykelløb.
Her fik den slovenske cykelrytter en hjernerystelse, et brækket kraveben samt et brud på en nakkehvirvl.
Efter styrtet blev der spekuleret en hel del over, hvorvidt det nu var slut for Pogacars 2026-sæson, eller om han ville stille op i nogle af de løb, han havde i kalenderen.
Helt centralt var VM, EM og Lombardiet Rundt, som var blandt de store mål for Pogacars sæson.
Pogacar har vundet VM de seneste to år, og var storfavorit til at genvinde titlen.
Lombardiet Rundt har været domineret fuldstændig af Pogacar de seneste år, hvor han har vundet hvert år siden 2021.
Han var også favorit til at vinde igen i år, og havde han gjort det, ville han blive den første rytter i historien til at vinde løbet seks gange.