Lyt til artiklen

Han gør det igen!

Jonas Vingegaard vandt for nylig tredje etape i det kroatiske etapeløb CRO Race, og på løbets kongeetape lørdag slog den danske Tour de France-vinder til igen.

I en uhyre tæt afslutning indhentede han Pierre Rolland, der var stukket afsted, og så jernede tourkongen først over målstregen.

Med sejren bringer han sig også i førertrøjen i det kroatiske etapeløb, der har endnu en etape tilbage på programmet.

Søndag kører feltet således til Zagreb, og Vingegaard kører til mål iført den røde førertrøje - han skal kæmpe for at holde Matej Mohoric og Oscar Onley bag sig.

De to har begge otte sekunder op til den danske cykelstjerne.

Og der skal formentlig kæmpes for at vinde nogle indlagte spurter, hvis Vingegaard skal vippes af pinden, da søndagens etape er en flad en af slagsen.