Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

I dag blev den sidste danske etape i Giro d'Italia kørt. Her var det Matthew Goss, der kom først over stregen, da han undgik et voldsomt styrt.

Mandag var sidste dag, de danske cykel-entusiaster kunne nyde Giro d'Italia i Danmark. Dagens etape bød på 190 kilometer asfalt fra Horsens til Horsens, og etapen fik en australsk vinder i form af Matthew Goss, GreenEdge.

Med en kilometer til mål sad Team Saxo Banks 'JJ' Haedo i en gunstig tredjeposition, men han måtte nøjes med en andenplads, da han blev slået i spurten.

Dermed blev det heller ikke til en etapesejr til Bjarne Riis og co. i dag, men mon ikke andenpladsen også kan bruges til noget.

Som det var tilfældet under søndagens etape, var der desværre også styrt på tredje etape.

Der var tale om et stort styrt i massespurten, og det gik blandt andet ud over gårsdagens vinder, Mark Cavendish, og manden i lyserødt, Taylor Phinney. 

Top fem blev:

1. Matthew  Goss, Orica - GreenEdge

2. Juan José Haedo, Team Saxo Bank

3. Tyler Farrar, Garmin - Barracuda

4. Arnaud Demare, FDJ-Big Mat

5. Mark Renshaw, Rabobank

Andre læser også