Der er igen godt nyt fra Cecilie Uttrup Ludwig.

For den danske cykelstjerne er nemlig igen tilbage på cyklen efter et slemt styrt tidligere på foråret.

Det skriver hun i et opslag på Instagram.

'En lille opdatering her fra mig. Jeg er endelig tilbage på cyklen. Og det føles godt! En masse hårdt arbejde venter forude, og jeg er heldigvis meget motiveret,' skriver hun i opslaget.

Cecilie Uttrup Ludwig har været væk fra cyklen i næsten to måneder, efter hun styrtede slemt i Omloop Het Nieuwsblad i februar.

Her brækkede den 28-årige FDJ-rytter nemlig sit korsben i den nederste del af ryggen.

»Vores eneste prioritet er lige nu Cecilies velvære og vej tilbage. Teamet er samlet for at give hende den bedst mulige støtte,« lød det blandt andet dengang fra hendes hold.

Cecilie Uttrup Ludwig vandt i august bronze ved VM i linjeløb.