Ti lange sekunder tog det, før han endelig kunne trække vejret igen.
Og da han gjorde det, hostede han blod op. I det øjeblik var Jonas Vingegaard ikke i tvivl om, at der var noget helt galt – og han frygtede, at det ville koste ham livet.
Det fortæller den danske Tour de France-vinder i et helt nyt program hos DR, 'Sportssommeren 2024: Sekunder vi husker', som lørdag har premiere.
I programmet sætter han flere ord på og kommer med nye detaljer om, hvad der helt præcist skete, da han under cykelløbet Baskerlandet Rundt i april endte i et uhyggeligt styrt under en nedkørsel.
I det, der virkede som uendelig minutter, kunne man på tv-billederne fra løbet se ham ligge stille på jorden, før han gav tegn på liv og bevægede sin arm.
Kort efter blev han i al hast indlagt.
I alt kostede det ham ifølge DR syv brækkede ribben, et brud på brystbenet, et knust kraveben, en brækket finger og to punkterede lunger.
I DR-programmet forklarer den 28-årige cykelstjerne, at han troede, at han skulle dø, da han begyndte at hoste blod op, efter han var røget i asfalten.
»Jeg tænker, at jeg har nogle indre blødninger, som gør, at jeg enten kommer til at drukne i mit eget blod eller dør af at forbløde. Så, ja... Der tror jeg ligesom, at det er slut,« fortæller han ærligt i programmet.
Samtidig forklarer han, at tanken om, at han måske skulle efterlade sin hustru, Trine, deres datter, Frida, og deres lille søn, som Trine på daværende tidspunkt var gravid med, var hård.
Jonas Vingegaard – der vandt Tour de France i 2022 og 2023 – har også tidligere været ærlig om, hvilke tanker det forfærdelige styrt satte i gang hos ham efterfølgende.
»Når man har så slemt et styrt, som jeg havde, så genovervejer man, om det er det hele værd. Om man vil udsætte sig selv for den risiko,« lød det fra ham under et pressemøde under Touren i år, hvor han – kort tid efter styrtet – formåede at stille til start og køre sig til en andenplads.
»Det var så slemt, at jeg troede, jeg skulle dø. Da jeg lå der og troede det, tænkte jeg, at hvis jeg overlevede, så ville jeg stoppe med at cykle. Nu sidder jeg her, så det gjorde jeg ikke. Men man tager det til eftertanke.«
Da han på løbets 11. etape formåede at tage sejren foran rivalen Tadej Pogacar, var han også stærkt berørt og lod tårerne falde.
»Det er selvfølgelig meget følelsesladet for mig. At komme tilbage fra styrtet. Undskyld,« sagde han meget bevæget:
»Det betyder meget. Alle de ting, jeg har gået igennem i de seneste måneder. Det får mig til at tænke på det. Jeg ville aldrig have været i stand til at gøre dette uden min familie.«
