»Jeg tror simpelthen, det var hans skæbne at dø den dag.«
Sådan lyder det fra Gino Mäders mor få måneder efter hans død i cykelløbet Schweiz Rundt.
»Tro mig eller ej, jeg var nervøs hele dagen. Jeg vidste ikke hvorfor. Og så var der en, der spurgte mig, om Gino ville deltage i Tour de France. Og jeg svarede, at du aldrig kan vide det med sikkerhed. Et fald – og alt kan være overstået. Det var det, jeg sagde,« siger hun til Südkurier.
Mediet fortæller, at hun taler tydeligt, men selvfølgelig også med tårer.
Hun erindrer de frygtelige timer, da hun først haster til hospitalet, efter hendes søn har fået behandling på bjergskråningen, hvor han styrtede. Lægerne ville ikke fortælle mere, før familien var ankommet.
Da de kom til hospitalet, blev de mødt af syv læger.
Faldet efterlod ikke mange synlige spor, men indeni var meget gået i stykker.
»En læge fortalte mig, at Gino aldrig ville være i stand til at sige 'mor' igen, at han ville blive i sengen for evigt, som han gjorde i det øjeblik, at han aldrig ville være i stand til at tale eller gå igen.«
»Det stod klart for mig dengang, at det kun var et spørgsmål om, hvorvidt maskinerne ville blive lukket ned eller ej.«
Familien har sagt ja til organdonation, hvilket betyder, at 'der i det mindste er en mening tilbage i hans død,' som moderen formulerer det.
