Kritik er en del af en sportsstjernes liv.
Hvad man ikke altid tænker over, er, at den kan gå hårdt ud over udøvernes nærmeste.
»Det her kommer til at lyde dårligt, men folk sidder bare på sofaen derhjemme og spiser en god frokost, mens de her gutter tvinger sig op over bjerge eller gennem løb,« siger Loulou Fuglsang, der er gift med Jakob, Danmarks største cykelstjerne.
»Det, de cykelryttere gør, er imponerende.«
Loulou og Jakob Fuglsang bor i Monaco sammen med den to-årige datter Jamie Lou. Parret har været sammen i otte år, men kritik af danskeren og hans præstationer kan stadig være svær at acceptere for cykelrytterens luxembourgske hustru.
»Det er super hårdt,« siger hun, da B.T. Sport besøger Fuglsang-familien i Monaco.
Forud for 2013-sæsonen underskrev Jakob Fuglsang en kontrakt med Astana, som ville gøre danskeren til holdkaptajn ved Tour de France. Siden da har træningen været endnu hårdere og endnu mere intens.
»Da han var yngre, var det hele måske lidt mindre seriøst og mere afslappet,« siger Loulou Fuglsang.
Som hjælperytter kan man bedre tillade sig at slappe af til hverdag, fordi presset er på kaptajnen, forklarer hun.
»Hvis du tager på ferie i tre dage som hjælperytter uden at have din cykel med, er det okay. Hjælperyttere er måske dem, der skal arbejde mest af alle, men alle øjne er på kaptajnen. Han skal performe, og han har et hold, der træner for ham. Så det ændrede meget, da han blev kaptajn. Jakob begyndte at træne endnu mere og spise endnu mere seriøst, så vægten var på plads til Touren. Der er ingen undskyldning for, at den ikke er det,« siger Loulou.
I dag lever parret et »super seriøst liv fra januar til juli« med august, hvor der kan slappes en smule af, indtil »september og oktober, der bliver super seriøse igen«, inden julefreden og vintermånederne sænker sig.
Og netop derfor kan kritikken af Jakob Fuglsang virke useriøs og uretfærdig for Loulou Fuglsang. For hun oplever på nærmeste hold, hvor meget danskeren investerer i sin karriere som cykelrytter, hvor der ikke er plads til at træde ved siden af.
»Uanset hvad skal han performe og putte kræfter i det. Også hvis han ikke har lyst,« siger Loulou Fuglsang.
Jakob Fuglsang har længe haft et ry som en slags evig toer. I år vandt han karrierens største sejr, da han vandt monumentet Liège-Bastogne-Liège, men der har længe været store forventninger til danskeren.
Det er blevet til rigtig mange top-10-placeringer, men til meget få sejre. Det fik kritikken til at hagle ned over Jakob Fuglsang, fordi han aldrig rigtig formåede at tage det sidste skridt op ad rangstigen.
»Når folk siger, at han aldrig vil være en leder, at han aldrig vil vinde, at han altid bliver nummer to, så gør det mig virkelig sur. Jeg får lyst til at svare dem allesammen, at de skal holde mund, fordi de ikke har nogen idé om, hvad det kræver,« siger Loulou Fuglsang og fortsætter:
»Selvfølgelig gør det ondt (med kritik, red.), fordi jeg ved, hvor mange kræfter han har puttet i sit arbejde og sin passion i årevis. Det er også hårdt for ham at blive nummer to. Det er jo ikke, fordi han har lyst. Det handler om at være heldig og være præcis, hvor man skal være for at vinde.«
I Tour de France har Jakob Fuglsang heller ikke haft den helt store succesoplevelse endnu. Hans bedste resultat var i 2013, hvor han kørte sig til en syvendeplads, men de senere år har hans præstationer været skuffende.
I 2017 styrtede han og måtte udgå, mens han bare ikke ramte det ønskede niveau i 2018, hvor han endte på 12.-pladsen.
I år har Fuglsang dog haft en fantastisk sæson. Det ser ud til, at han endelig har fået ordentligt hul på bylden med sejre i førnævnte Liège-Bastogne-Liège, men også Critérium du Dauphiné og i Vuelta a Andalucia.
Derudover blev han nummer to i Flèche-Wallone og nyklassikeren Strade Bianche, mens det blev til podiepladser i Tirreno-Adriatico og Amstel Gold Race.
De flotte resultater kombineret med Geraint Thomas’ styrt, Tom Dumoulins knæproblemer og især Chris Froomes fravær ved årets Tour de France har gjort danskeren til en af løbets største favoritter.
Men føles det egentlig som en revanche for Loulou Fuglsang, når hendes mand vinder løb og lukker munden på kritikere?
»Fuldstændig. Fuld-stændig!« siger Loulou Fuglsang.
»Han giver jo en lærestreg til alle dem, der kritiserer ham for ikke at være en leder. Det var det samme ved OL i Rio, hvor han vandt sølv. Der sagde folk også, at han aldrig ville være en leder.«
Selvfølgelig har Loulou Fuglsang altid troet på sin mand og hans lederegenskaber. Men udefra ser det ud, som om han for alvor er trådt i karakter i 2019 som lederen på Astana-holdet i klassiker- og etapeløb.
»For mig er han en leder. Det skal bare spille sammen på den rigtige måde. Så da han fik sølv i Rio, var det en stor sejr. Alle de resultater, han skaber, giver mig meget tilfredsstillelse,« siger Loulou Fuglsang.
»Det er en slags payback. Han viser, at han godt kan, og at han er dér, hvor han skal være. Han er jo kun et menneske.«
