Som regel er jeg en rolig mand af temperament. Men i dag var jeg bitter.
Bitter over, at det nu var, som det var. At det gik, som det gik. Det var skide irriterende at køre en enkeltstart, hvor intet var, som vi havde forberedt.
I dag var ikke en god dag for mig. Vi kørte slet ikke enkeltstarten på den måde, som den skulle køres. Vi havde valgt, at jeg skulle starte som en af de sidste på ruten, men vi må kigge indad. Den taktik slog grueligt fejl.
Vi regnede med, at vinden skulle vende sidst på dagen. Det holdt overhovedet ikke, og til gengæld havde jeg fuld modvind på hele nedkørslen. Meget mere end tidligere på dagen.
Jeg ligger jævnt med de klassementfolk, der kørte samtidig med mig – Nibali, Kruijswijk. Men jeg taber altså over et minut og 20 sekunder til Geraint Thomas og et minut til Simon Yates. Det er skidt.
Det var fuldstændig surrealistisk at sidde på ruten.
Til træning kørte jeg 94 kilometer i timen på nedkørslen uden at træde i pedalerne. Da jeg satte mig på overrøret på enkeltstarten tænkte jeg, at der ikke rigtig var fart på. Jeg kunne se, at jeg kun kørte 72 kilometer i timen. Det var lige godt satans, tænkte jeg – der var et eller andet galt.
I bilen bag mig troede de, at speedometeret var gået i stykker. Det kunne ikke passe, at det gik så langsomt.
Idéen var, at jeg skulle bruge meldinger fra Miguel Ángel López, der kørte før mig. Men han styrtede og udgik, og det er også en våd klud i hovedet. En kæmpe streg i regningen, og jeg håber, at han er okay.
Man kan sige, at det både var uheldigt, men også en fejl, at han styrtede. Det er uheldigt, at han skal ramme et hul lige i det øjeblik, han skifter position på styret. Men det er også et spørgsmål om at være vågen, holde fast i styret og vælge den rigtige linje på vejen, så sådan noget ikke sker.
For styrtet sker umiddelbart ikke på et af de farlige steder på ruten.
López skulle have været en god og stor hjælp i bjergene. Vi kunne have haft tre mand at spille på i afslutningerne. Sådan bliver det ikke, og forhåbentlig får det ikke den store betydning i klassementet for mig.
Styrtet betød også, at jeg ikke fik nogen meldinger om vejret inden. Vores stab havde selvfølgelig travlt med at tage sig af López, der skulle på hospitalet.
Jeg skulle mærke vejrforholdene på egen krop for at være opmærksom på det, og i kampens hede fik jeg brokket mig til vores staff, efter jeg kørte i mål. Der var for fanden strid modvind hele vejen, og hvordan fanden kunne det så være, at ingen havde sagt noget som helst? Givet mig en melding om, at det havde ændret sig?
Ser man bort fra vinden, skulle jeg nok have kørt lidt hurtigere. Men omstændighederne taget i betragtning, er jeg egentlig godt tilfreds. Det irriterer mig bare, at Ineos igen fik ret i forhold til at placere deres ryttere tidligt på etapen.
Jeg ved ikke, om de havde bedre informationer end os, eller om de bare er smartere. Én ting er dog sikkert: Forholdene i dag var nogle af de vildeste, jeg har oplevet til en enkeltstart.
Det kan godt være, at vinden var aftaget lidt, da jeg kørte ud på ruten, men i en Grand Tour plejer asfalten at være nogenlunde ordnet.
Normalt zigzagger man altså ikke gennem huller og flyvende plastikposer, og det her var en farlig enkeltstart. Den var ikke nem som prologer eller enkeltstarter på førstedagen plejer at være.
I dag var det lige på og hårdt: Velkommen til Italien, hvor vi har lorteveje og lidt kaos.
En lille sidebemærkning: Jeg troede og synes egentlig, at jeg ofte har hørt, at Sicilien er smukt. Det kan jeg altså ikke se indtil videre. Omkring Palermo er der beskidt og skrald over det hele.
Forleden spurgte jeg Miguel Ángel López, om det her minder om Colombia, dér hvor han kommer fra, og han svarede faktisk ja. Jeg har også spurgt min italienske soigneur, Fante, om, hvor der egentlig er lækkert henne på denne her ø.
Mon ikke, vi ser Sicilien fra sin smukke side de kommende dage. Men som alle norditalienerne siger, så er alt under Firenze Afrika. Det er sgu lige før, at jeg godt kan forstå, hvorfor de siger det. Det er noget af en kontrast.
I princippet var der også meget, der gik godt i dag, selvom de skiftende omstændigheder gjorde det sindssygt svært at tage de rigtige beslutninger.
Men jo, en del gik galt. Det kan næsten kun blive bedre.
Jakob Fuglsang leverer eksklusivt klummer til B.T. under hele Giro d'Italia. De udkommer hver dag efter hver etape. Det her er nummer to, og du kan læse gårsdagens her.
