Jakob Fuglsang kommer ikke til at tænke tilbage på 11. etape af året Tour de France med gode minder. Han vendte lynhurtigt om i målområdet og forsøgte at finde vej til sit hotel. Uden at tale med en eneste journalist.

I videoen foroven kan du se og høre Brian Holm fortælle fantastiske anekdoter fra Touren

Her er Magnus Cort inden Touren.
Her er Magnus Cort inden Touren. Foto: Claus Bonnerup
Vis mere

Han var skuffet, og det var forståeligt nok, for på en dag, hvor han skulle vise musklerne frem for Chris Froome, endte han i stedet tre minutter  og 53 sekunder efter vinderen, Geraint Thomas fra Sky, og omkring tre og et halvt minut efter netop Froome. Lyset gik ud, fortalte han på Astanas Twitter-profil, og holdkammeraten Magnus Cort mener da også, at der er mere end det i den danske kaptajn.

»Han har set godt kørende ud, og jeg tror, at han er bedre kørende end det. Men mulighederne for at køre ham på podiet er ikke blevet bedre, end før vi startede,« lød det fra Magnus Cort, der trods tidstabet til kaptajnen ikke regner med, at Astana-planerne er ændret.

»Nu må vi lige hjem og kigge på det, men mon ikke at vi stadig holder os til Jakob,« siger Cort.

Det var ellers gået efter planen, kunne Magnus Cort fortælle. Astana havde kørt præcis, som de ønskede på den 11. etape til La Rosiere. Michael Valgren var sendt i udbrud for at agere fortrop. Derfor var det også ekstra surt.

»Det er ærgerligt. Jeg kunne godt høre, at de lå og førte for ham, og der blev kæmpet med det. Det er ærgerligt,« siger Magnus Cort.