Jakob Fuglsang har gjort det igen. Endnu en etape har han vundet i Ruta del Sol efter lidt af et drama.

Danskeren førte i forvejen det spanske etapeløb efter en etapesejr onsdag, og fredag tog han så endnu en sejr foran Pello Bilbao og Brandon McNulty. Det skete efter en afslutning, hvor en af Fuglsangs helt store favoritter fejlede.

Dylan Teuns lå ellers med i spidsen af etapen, men han og flere andre fejlede til sidst og gav dermed Jakob Fuglsang en kæmpe fordel i finalen. (Det kan du se i videoen herover)

Rytterne fejlvurderede det sidste sving, og så var det op til Jakob Fuglsang og Pello Bilbao, hvem der skulle vinde.

Foto: SALAS
Vis mere

Danskeren fik dog et par meters forspring, og den føring slap han ikke. Dermed hentede han sin anden etapesejr i Ruta del Sol og konsoliderede sig på førstepladsen i etapeløbet.

Den førsteplads vil han nok gerne holde fast i helt til søndag, hvor løbet afsluttes med en enkeltstart.

Torsdag forsvarede Jakob Fuglsang sin gule førertrøje i løbet, som køres i Andalusien. Her kom han ind som en af de første i feltet, og dermed kunne han fredag vise sin styrke for alvor igen.

Vuelta a Andalucia, som løbet reelt hedder, er Jakob Fuglsangs første i 2020. Og dermed har han altså fået en flyvende start på det nye år.