Et stykke asfalt på en belgisk landevej og ganske få millimeter var meget tæt på at ændre Jakob Fuglsangs gyldne 2019-skæbne.

Med fem kilometer til mål i Liège-Bastogne-Liège skred danskerens cykel i et sving med høj hastighed. På mirakuløs vis undgik stjernen at køre ind i kantstenen på et tidspunkt, hvor han havde sat samtlige modstandere af og var på vej mod karrierens største sejr.

I det øjeblik gik Jakob Fuglsang fra at være den næstbedste til den bedste. Fra at være den evige toer til selv at triumfere i et af verdens største cykelløb.

Sejren blev grundstenen i Fuglsangs sæson, som han selv kalder karrierens bedste.

»Det har været en fantastisk sæson for mig, og det er en sæson, der bliver meget svær at følge op på. Der er meget få ting, der kan gøres bedre,« fortæller Jakob Fuglsang til B.T., da han får at vide, at han er blandt de nominerede til årets B.T. Guld-pris.

Sejren i det belgiske monument var kronen på værket i en sæson, hvor Fuglsang også vandt Critérium du Dauphiné, tog sin første etapesejr i en grand tour - Vuelta a España - var hurtigst i en etape i Tirreno-Adriatico, vandt samlet ved Vuelta a Andalucia og kørte sig til topplaceringer ved flere af forårsklassikerne. Ja, listen er lang.

De mange unikke præstationer gør Jakob Fuglsang til en af kandidaterne til B.T. Guld i en sæson, hvor han etablerede sig som en af verdens bedste cykelryttere.

»Det, at jeg ender med at bliver nummer tre på verdensranglisten for i år, fortæller også, at der måske er to, som har kørt en bedre sæson end mig. Det er Roglic, som vandt Vueltaen og ellers vandt alt, hvad han stillede op i i starten af året. Og så er det Alaphilippe, som var min overmand i hvert fald i nogle af klassikerløbene, som kørte en fantastisk Tour,« siger Jakob Fuglsang.

Jakob Fuglsang rækker hænderne i vejret. Han har vundet 16. etape af Vuelta a España.
Jakob Fuglsang rækker hænderne i vejret. Han har vundet 16. etape af Vuelta a España. Foto: ANDER GILLENEA
Vis mere

Astana-stjernen, der fylder 35 år til marts, har høje forventninger til, at han kan gentage succesen i 2020 på trods af, at han er tættere på karrierens slutning end begyndelse.

»Jeg har selvfølgelig forventninger til, at jeg kan køre op til det niveau, jeg har haft i år. Jeg håber og tror på, at jeg kan gøre det endnu bedre.«

Én person har fulgt Jakob Fuglsangs udvikling de seneste år fra at være en talentfuld rytter, der ofte manglede det allersidste, til en profil, der slog igennem.

Loulou Fuglsang blev gift med den danske cykelstjerne for fire år siden, og hun kan tydeligt mærke, at 2019-sæsonen har ændret cykelrytteren Jakob Fuglsang. Men også mennesket.

»Han har fundet sig selv på cyklen og kender sig selv nu, bedre end nogensinde. Jeg har aldrig før set ham så rolig og afslappet,« fortæller Loulou Fuglsang.

»Han har rykket sig fra at være en, som ingen virkelig troede kunne vinde de store løb, til at være en af favoritterne hver gang. 2019 er året, hvor han fandt sig selv fuldstændig. Både på og af cyklen. Han havde vinger i år.«

Spørger man hende, var Liège-Bastogne-Liège utvivlsomt det største i 2019 for Jakob Fuglsang, og det var i særdeleshed den dag, der ændrede Astana-rytteren.

Faktisk husker hun et helt særligt øjeblik, som beskriver meget godt, hvor stor en triumf det var for danskeren, der selv ordnede sine modstandere på løbets sidste 15 kilometer.

Jakob Fuglsang med hustruen, Loulou, sekunder efter han vandt Liège-Bastogne-Liège.
Jakob Fuglsang med hustruen, Loulou, sekunder efter han vandt Liège-Bastogne-Liège. Foto: ERIC LALMAND
Vis mere

»Han strøg direkte i armene på mig, da han passerede mållinjen. Den følelse, der gik gennem kroppen på ham, da det gik op for ham, at han vandt, var ubeskrivelig. 'Jeg gjorde det, jeg gjorde det!' råbte han, og han græd næsten af lykke,« husker Loulou Fuglsang.

»I bilen på vej hjem sagde han også til mig, at drømme indimellem går i opfyldelse. Det var helt vildt.«

Et stort mål glippede dog for Jakob Fuglsang, der gik til Tour de France med podieambitioner. Men på 16. etape styrtede Jakob Fuglsang for anden gang under løbet. Han måtte udgå, i hvad der var en af karrierens største skuffelser.

»Han var knust. Jeg har set Jakob styrte og udgå mange gange, men intet kommer tæt på, hvad han var udsat for den dag. Det var, som om nogen tog hans drøm og smadrede den i 100 stykker. Han græd ikke af smerte, men fordi hans drøm brast.«

Siden da har Fuglsang igen gjort, hvad han er bedst til: vundet cykelløb.

Karrierens første individuelle etapesejr i et grand tour-løb fik han i Vuelta a España, og nu håber Loulou Fuglsang på endnu mere i det nye år.

»Jeg har drillet ham og sagt, at jeg vil have mindst lige så mange sejre til næste år, som jeg fik i år,« siger hun drillende.

Tiden vil vise, om millimeterne og den belgiske asfalt igen er med Jakob Fuglsang i 2020.