Bingoal-holdet blev udsat for et chok onsdag, da rytteren Julian Mertens styrtede voldsomt under en træning.
Styrtet var så alvorligt, at rytteren nu er blevet lagt i kunstig koma.
Det melder hans hold på Twitter.
Efter styrtet blev han bragt til Antwerpen Universitetshospital (UZA).
»Vores rytter, Julian Mertens, som var ude for et uheld under træningen onsdag, har gennemgået en succesfuld operation af rygsøjlen torsdag,« lyder det.
Det er planen, at den 25-årige rytter forbliver i koma i nogle dage endnu, da man torsdag meldte ud, at der formentlig ventede flere operationer.
»Torsdag bliver han formentlig opereret i kæben også,« lød det fra Bingoal, som dog ikke har givet yderligere informationer siden da.
Julian Mertens pådrog sig også brud i armen og i ribbenene.
Belgieren har blandt andet kørt Liège-Bastogne-Liège og Flandern Rundt i år.