»Øhm undskyld, hvor ligger han i klassementet? Jeg er ikke sikker.«

Det var sådan, Tour-favoritten Chris Froome fik en hel forsamling til at storgrine på mandagens hviledag, da briten ifølge TV 2 blev spurgt til Jakob Fuglsang som konkurrent.

I videoen herover kan du høre Brian Holm fortælle geniale anekdoter om Tour de France

Han anede ikke, at den danske Astana-kaptajn ligger ni sekunder foran Chris Froome i klassementet, inden det tirsdag for alvor går løs i bjergene. Derfor tog B.T. fat i Fuglsangs Astana-boss Alexander Vinokourov for at høre ham til Chris Froomes kommentarer.

epa04832668 Astana Pro Team's Alexandre Vinokourov prior to the start of the 2nd stage of the 102nd edition of the Tour de France 2015 cycling race, over 166Km from Utrecht to Zeland, Netherlands, 05 July 2015. EPA/SEBASTIEN NOGIER
epa04832668 Astana Pro Team's Alexandre Vinokourov prior to the start of the 2nd stage of the 102nd edition of the Tour de France 2015 cycling race, over 166Km from Utrecht to Zeland, Netherlands, 05 July 2015. EPA/SEBASTIEN NOGIER Foto: SEBASTIEN NOGIER
Vis mere

Tror du på Chris Froome, når han siger, at han ikke ved, hvor Fuglsang ligger i klassementet?

»Jeg har ikke hørt den her historie, så det kan jeg ikke kommentere.«

Tror du, det vil tænde Jakob Fuglsang, at Chris Froome ikke ser ham som en af de store konkurrenter?

»Det får vi at se. Det kan jeg ikke sige noget om,« lød det ordknapt fra Alexander Vinokourov.

Chris Froome stiller op til interview på Tourens første hviledag.
Chris Froome stiller op til interview på Tourens første hviledag. Foto: JEAN-PIERRE CLATOT
Vis mere

Jakob Fuglsang ligger inden 10. etape nummer syv i klassementet. En placering og ni sekunder foran Chris Froome. Og da briten fik det at vide, sendte han da også et par af de høflige floskler af sted mod Fuglsang, selv om han kigger mere mod Nairo Quintana og Vincenzo Nibali.

»Åh okay. Han er stadig med helt fremme, og det er stadig inden for rækkevidde for ham. Der er så mange stærke ryttere i øjeblikket, så jeg er ikke helt klar over, hvor alle ligger i klassementet,« sagde Chris Froome mandag.

Og danskernes favorit er nemlig stadig med fremme. Jakob Fuglsang er et minut og 33 sekunder efter den gule førertrøje, der sidder på Greg van Avermaet inden tirsdagens etape, men som næppe gør det efter de første rigtige bjergudfordringer. Måske overtager Fuglsang den - og uanset hvad så ser Alexander Vinokourov i hvert fald god form hos sin danske kaptajn.

»Han ser godt ud. Holdet er også i god form. Det ser godt ud, men nu får vi at se i eftermiddag, men jeg har stor tiltro til Jakob - og til holdet også. Jeg tror selvfølgelig på Jakob i klassementet,« siger Astana-bossen.