Mattias Skjelmose er blevet forlovet.

Det annoncerer den danske cykelstjerne og hans udkårne på Instagram. 

'De fremtidige Hr. og Fru Engslund Skjelmose,' skriver parret i opslaget.

'Skål for livslang kærlighed.'

Nyheden er ledsaget af billeder af Lidl-Trek-stjernen og hans forlovede, Victoria, foran juletræet. 

Her viser hun stolt sin nye ring frem, og på flere af skuddene kan man se det forelskede, storsmilende par.

I august mødte B.T. Mattias Skjelmose i Paris til OL, og her fortalte den nu 24-årige stjerne, at han havde fundet sit livs kærlighed.

»Jeg er glad næsten hele tiden, og det er sgu nyt for mig. Jeg har haft mange problemer med at føle mig god nok før. I tidligere forhold og generelt bare i livet,« sagde Mattias Skjelmose dengang.

»Men det har hun virkelig lært mig. Det har været en stor forandring.«

I samme ombæring sagde han, at han håbede på de to for altid, og du kan læse hele interviewet her.

»Jeg håber da, at hun er den rigtige. Jeg skal i hvert fald ingen steder.«

Mattias Skjelmose fortalte for første gang om sin nye kæreste i foråret, da han gæstede cykelpodcasten Forhjulslir.

Hør B.T.s cykelpodcast 'Touren på bagsædet,' hvor der blandt andet bliver leveret kåringer af de bedste og værste danske cykelpræstationer fra det forgangne år.

Lyt med herunder.

Touren på bagsædet

Der er brandvarm julehygge i B.T.-studiet, og det er ikke kun på grund af en helt særlig genstand hjembragt fra den ikoniske Tour-dato 18. juli 2023. Argumenterne for, at Jonas Vingegaard vinder Tour de France 2025, står nemlig i kø. Julenisserne Johan Bruyneel og Bjarne Riis kaster analytiske gaver ud, og så får det danske landshold i cykling skældud efter en meget kontroversiel beslutning. Alt det og meget mere i Touren på bagsædets juleudgave. Joyeux Noël.