Lasse Norman Hansen skifter til World Tour-holdet Qhubeka Assos, der lige nu hedder NTT. Det oplyser cykelholdet i en pressemeddelelse.

Efter en årrække på lavere niveau skifter Lasse Norman igen til et hold på cykelsportens højeste niveau. I 2014-2015 kørte den 28-årige dansker for Garmin.

Ud over Lasse Norman Hansen skifter Reinardt Janse van Rensburg og Matteo Pelucchi også til Qhubeka Assos.

- Jeg vil gerne sige, at jeg er begejstret for at skifte til holdet, og jeg ser virkelig frem til den nye sæson, siger Lasse Norman Hansen.

Foto: KACPER PEMPEL
Vis mere

Qhubeka Assos oplyser, at Lasse Norman Hansen skal hjælpe holdets italienske sprinter, Giacomo Nizzolo.

- Jeg er spændt på den rolle, som jeg skal spille på holdet, og forhåbentligt får vi masser af succeser.

Lasse Norman Hansen er en af Danmark bedste baneryttere, og selv om han sætter turbo på landevejskarrieren, så skruer han ikke ned for ambitionerne på banen forud for det udsatte OL i Japan i 2021.

- Jeg har også fortsat mulighed for at repræsentere mit land ved OL i Tokyo. Det bliver meget specielt, siger Lasse Norman Hansen.

Qhubeka Assos har Lars Michaelsen som sportsdirektør.

/ritzau/