Gert Frank var et stort talent, der allerede havde bevist sit værd som 21-årig amatør, da han var med til at hente olympisk metal hjem til Danmark fra legene i 1976 i Canada. Mulighederne stod åbne, men den unge rytter valgte konsekvent at satse på banen og i særdeleshed på seksdagesløbene, hvor han lagde sit hjerteblod i en karriere, der strakte sig frem til 1987. Med tyve sejre rundt om på de europæiske vinterbaner, heraf seks i Danmark.

Se hvad flere tidligere og nuværende ryttere har stemt længere nede i denne artikel.

Henrik Elmgreen, der i mange år var en af nøglepersonerne i dansk banesport og siden 1984 sportslig leder på den københavnske vinterbane, husker Gert Frank som en rytter, der i sine bedste sæsoner var det internationale 6-dagesfelts stærkeste rytter.

»Han var uden tvivl sin periodes bedste dansker i 6-dagesløbene. Gert var absolut en decideret 6-dagesrytter. Som de fleste andre gode seksdagesryttere havde han et talent, som kunne have gjort ham til en glimrende landevejsrytter. Han var med til at vinde OL-bronze ved 100 km holdløb i Montreal i 1976, og det viser en vis klasse. Det kunne have været interessant at se, hvad han kunne have gjort på landevejen, hvis han havde prøvet det lidt mere, men det kan man jo ikke lave om på nu.«

Men modsat eksempelvis Ole Ritter og Jens Veggerby, som det danske publikum elskede, var Frank snarere respekteret.

»Gert var ikke til de store falbelader og charme. Han havde ikke en Jens Veggerbys charme eller  en Ole Ritters karisma, men hans klasse kunne man ikke tage fra ham. Og så var der det specielle forhold, som han og Hans Henrik havde til hinanden. Det var med til at dele publikum mellem ham og Ørsted. Det var jo heller ikke sådan, at han var upopulær. Folk overgav sig til ham. Han havde en elegant stil på cyklen, og han havde en hurtighed, selvom han ikke var en banesprinter. Men han var hurtig nok til at kunne sætte rekorder flere steder i udland-et i en baneomgang på tid. Der var næppe nogen, der kørte stærkere end ham, i de år, hvor han var bedst. Man kan så altid diskutere om, der var nogen, der var bedre taktikere.«

Udover 20 6-dagessejre, heraf tre i København og tre i Herning, vandt Gert Frank også EM i parløb tre gange samt EM i omnium og EM i ’derny pace’.

Eksperternes dom: Gert Frank er den bedste nogensinde

Herunder giver flere profiler både fra for- og nutiden deres bud på, hvem der tilhører toppen af legender i det københavnske 6-dagesløb.

JENS VEGGERBY

  1. Gert Frank - 7 point
  2. Kay Werner - 5 point
  3. Jens Veggerby - 3 point
  4. Hans-Henrik Ørsted - 2 point
  5. Michael Mørkøv - 1 point

HENRIK ELMGREEN

  1. Palle Lykke - 7 point
  2. Kay Werner - 5 point
  3. Gert Frank - 3 point
  4. Michael Mørkøv - 2 point
  5. Jimmi Madsen - 1 point

HANS-HENRIK ØRSTED

  1. Kay Werner - 7 point
  2. Gert Frank - 5 point
  3. Palle Lykke - 3 point
  4. Jens Veggerby - 2 point
  5. Michael Mørkøv - 1 point

GERT FRANK

  1. Palle Lykke - 7 point
  2. Gert Frank - 5 point
  3. Kay Werner - 3 point
  4. Alex Rasmussen - 2 point
  5. Jimmi Madsen - 1 point

MICHAEL SANDSTØD

  1. Kay Werner - 7 point
  2. Palle Lykke - 5 point
  3. Evan Klamer - 3 point
  4. Gert Frank - 2 point
  5. Jimmi Madsen - 1 point

MICHAEL MØRKØV

  1. Gert Frank - 7 point
  2. Jens Veggerby - 5 point
  3. Jimmi Madsen - 3 point
  4. Alex Rasmussen - 2 point
  5. Hans-Henrik Ørsted - 1 point

JIMMI MADSEN

  1. Gert Frank - 7 point
  2. Kay Werner - 5 point
  3. Michael Mørkøv - 3 point
  4. Jens Veggerby - 1,5 point
  5. Jimmi Madsen - 1,5 point

MARC HESTER

  1. Jimmi Madsen - 7 point
  2. Gert Frank - 5 point
  3. Jens Veggerby - 3 point
  4. Jakob Piil - 2 point
  5. Marc Hester - 1 point

ALEX RASMUSSEN

  1. Palle Lykke - 7 point
  2. Kay Werner - 5 point
  3. Alex Rasmussen - 3 point
  4. Michael Mørkøv - 2 point
  5. Jimmi Madsen -1 point

OLE RITTER

  1. Alex Rasmussen - 7 point
  2. Gert Frank - 5 point
  3. Michael Mørkøv - 3 point
  4. Kay Werner - 2 point
  5. Palle Lykke - 1 point

SAMLET RESULTAT:

  1. Gert Frank - 46 point
  2. Kay Werner - 39 point
  3. Palle Lykke - 30 point
  4. Jimmi Madsen - 15,5 point
  5. Jens Veggerby - 14,5
  6. Alex Rasmussen - 14 point
  7. Michael Mørkøv - 12 point
  8. Hans-Henrik Ørsted - 3 point
  9. Evan Klamer - 3 point
  10. Jakob Piil - 2 point